.
Nu lægger vi en del af de skolebilleder fra Byforeningens billedsamling ud på hjemmesiden. Databasen ”Skole” er på ingen måde fuldstændig. Der er tale om en samling billeder, som vi med tiden skulle se at få gjort noget mere ved. Sådan har det været i mindst ti år.
Men måske kan vi på denne måde – med din hjælp – få forøget samlingen. Er du i besiddelse af et skolebillede fra Svaneke skole eller skolerne i Ibsker, Aarsdale og Listed er vi meget interesserede i at få lov til at låne det. Interessen og glæden øges væsentligt, hvis du også kan huske sted og tidspunkt for optagelsen samt navnene på dine kammerater og dine lærere. Ved du også, hvad pigerne senere kom til at hedde, er det mere end fint.
Kan vi ikke låne billedet, vil vi også blive glade for en digital kopi. Men så skal der være tale om en .jpg-fil af størrelsen 1-1,5 MB. Mindre filer duer ikke til senere udprintninger.
Billeder og tekst kan sendes til Byforeningen Svanekes Venner v. Søren Lindgaard, Albret Wolfsensgade 16, 3740 Svaneke (e-mail:soli@post2.tele.dk. Du skal nok få billedet tilbage, hvis du skriver tydelig afsenderadresse.

Se billederne her.

Fotografier til denne hjemmeside modtages gerne til offentliggørelse.
Kontakt Kjeld Brandt på email kjeld@brandtdesign for nærmere aftale.

© Alle fotografier på denne hjemmeside er omfattet af lov om ophavsret. Fotografierne må under ingen omstændigheder kopieres, printes, lagres eller anvendes i noget sammenhæng uden tilladelse fra Svanekes Venner og fotograf. Overtrædelse vil medføre erstatningsansvar.

© All photo on this homepage copyrights reserved. No parts of this site may be reproduced, stored in retrieval systems or transmitted in any form, electronic, mechanical, photocopying or otherwise, without prior written permission from Svanekes Venner and the photographer. Infringes will be prosecuted.