De To Søstre på sommerferie ...
Der var engang ...

På en tur ved Hullehavn/Frenne fandt Jørgen Jørgensen's bedstefar en gallionsfigur med to ansigter. Figuren stammede fra skibet "Louise-Helene", der strandede  i 1914. Den og andre strandinger gav anledning til opførelsen af Svaneke Fyr  (1920-Google), hvor J.J.’s bedstefar blev fyrassistent.
De To  Søstre tog J.J.’s bedstefar med hjem og passede godt på.

Femten  år senere - i 1929 - forliste damperen "Skolma" ved Ypnasted. Den blev slået til vrag. Bestiklukafet led samme skæbne, så alt drev ind på kysten. Nu var  det sådan, at bestiklukafet var lavet af eg, så det skulle ikke gå til spilde. Det blev til et lille "lysthus" (1930), eller en "udkikspost" med koøje og gallionfigur, hvor J.J.’s bedstefar kunne holde  øje med farvandet ud for Svaneke. Historien melder ikke noget om, hvor han  fandt koøjet.

Mange  år er gået. Huset har skiftet ejer nogle gange, og de To Søstre rejste til Jylland med én af dem.

På  opfordring af den nuværende ejer (Henri Olsen), som fornylig har totalrenoveret udkikshuset, blev der sat en eftersøgning igang. Pigerne  skulle tilbage, hvis det var muligt. Eftersøgningen gav pote, for de To Gamle Søstre kom på sommerferie. Så nu havde man en uge/fjorten dage til at  få fabrikeret en kopi.

"Det  ska' jâ nok ordna" sagde "Smil" (Emil Malmgren Hansen) til Henri. Men det kostede ham nok lidt flere grå hår, end han havde regnet med. Der var nemlig  for mange krinkelkroge til, at man kunne lave en nem støbeform (matrice).  "Kanj sje jâ kanj nøjes med et mâleri"?  Som sagt så gjort, men nej -  duede ikke.

Nu  blev alle krinkelkroge  stoppet ud med kit, og en matrice blev lavet i stukkatørgibs. Det gik heller ikke - den gik i 1000 stykker.

Nu blev der tænkt. Han lånte bøger, lå vågen om natten og endte med at bestemme sig for, at prøve at lave et simpelt aftryk i sand af de  to, for derefter at hælde finbeton i. "Men så klistrer sândet jo fâst i  betonen". (En siliconematrice havde han forhørt sig om, den var alt for  dyr). "Men hva' nu hvis jâ sprøjter sândforminj me silicone, før jâ hæjler betonen i? ". Som tænkt så gjort!

Det tog 5 dage for betonen at tørre. De To Søstre kom hele ud, men … med  et tykt lag silicone og sand.

Efter en del kradsen med knive og skruetrækkere, filen med raspe og deslige, samt selvfølgelig maling (farverne var jo blandet), blev resultatet flot.

Det  kan man ved selvsyn se ved en tur i Østergade. "De To Søstre’s kopi" er tilbage sammen med koøjet.

P.S.  Smil fortalte, at i en bog om Hverdagskunst og Verdenskunst skal Broby Johansen på et et beøg i Svaneke, (som han iøvrigt mente, var den smukkeste by på Bornholm), have udtalt, at der ikke var et ærligt stykke kunst at finde, indtil han opdagede de To Søstre på udkiksposten.

.

Læs mere om "Skolma's" forlis her.