.
Stormflod

Når man slårop i Wikipedia på internettet om stormflod, starter artiklen sådan her:

En stormflod er en oversvømmelse forårsaget af, at en storm under højvande presser store vandmasser ind over land. Stormfloder forekommer hyppigst i lave marskområder som Vadehavet og i fjorde, hvor vinden kan presse vandet ind, uden at det har mulighed for at komme ud igen.
Men stormflod kan også forekomme her i Svaneke. Det sker når der først er kraftig vestenvind i måske 14 dage. Hvorefter vinden går i øst eller nordøst. Så kommer alt det vand der er blevet presset op i den Botniske bugt farende tilbage, med højvand til følge. Og hvis vinden så tiltager kan der være rigtig meget klem på. Så har vi stormflod.
Det er faktisk ikke så længe siden vi sidst oplevede noget af det - der manglede bare noget mere vind fra nordøst. Højvandet var der.
Den nok mest kendte stormflod her på Bornholm var i 1872. hvor store dele af Svaneke havn og det nærmeste byområde blev ødelagt. Hele nordøstkysten blev ramt, og der var store ødelæggelser også i Gudhjem og Allinge.
.

Foto: Erik Nordahn Frederiksen

.

Også ved nytårsskiftet 1904-5 var der en stormflod i Svaneke. Og her er en beretning fra fisker Albert Jeppsen, om hvordan han oplevede den:

Stormfloden 1904-05 begyndte lille nytaarsaften. Jeg fiskede med dæksbaaden ”ODIN”, som jeg havde tredjepart i med lakseredskab. Fredag den 30 december 1904, da vi kom ned paa havnen, blæste det en storm fra vest, men da der var megen uro og sø på klipperne, havde vi ikke videre lyst til at tage til redskaberne.
Vi gik og talte om, hvad vi skulle, men saa var der en baad der lavede til at tage ud, og saa gik vi igang allesammen.
Af dæksbaade dengang var der "GRUNDTVIG" med Laurits Christian Sonne, Julius Hansen og min broder Per Jeppsen.
Med "ODIN" mig selv,Mathias Hansen og Niels Nielsen.
Med dæksbaaden "SVANEN" Peter Knudsen, Laurits S. Hansen og Chr. Knudsen. "URANUS" med Julius Jensen, Peter Mogensen og Peter Kofoed.
Så var der en lille dæksbaad som Karl Hansen, Hans Holm og Karl P. Holm lejede.
Saa var der de to brødre Kjørner, men de kom i land før vejret kom.
Da vi kom ud og havde taget garnene fra krabberne og skulle arbejde med redskaberne, brugte vi rumpen altså nokken ned langs med masten, for vi havde jo god vind ud.
Paa den maade arbejdede vi, til vi kom til nr.40, så hævede vi og bandt to reb i storsejlet, og med en lille klyver og saa begyndte vi at krydse hjem efter den meget høje Nordøstlige dønning. Så hen mod aften begyndte det at stille af, og vi laaste rebene op og satte topsejlet. Der var ingen vind til sidst, men høj underdønning, saa vi bandt storskødet, da det fløj fra den ene til den anden side. Da klokken var halv otte om aftenen' saa kunne vi høre luften fra Nordøst saa meget, at vi bjærgede topsejlet.
Saa løb vi med fuldt sejl en tid. Vi var da nordøst for Svaneke, saa vi havde jo for vejret. Vi kunne se havnelanternerne. Med hele
sejlet oppe lod vi nokken gaa, og da var vi vel omtrent paa stenbunden. Saa blev det saa megen vind, saa om vi skulle sejlet os klar af Landet, saa skulle der rebes. Der var luft til tre reb. Der var intet andet for end at løbe paa havnen.
Med det vejr havde vi ikke kundet sejle os klar af landet, for inden vi havde faaet rebet, havde vi været inde paa klipperne. Der var meget høj sø. Det var saadan dengang med sejl, at naar vi løb paa havnen med Østen vind, skulle vi have megen sejlkraft, men det blæste jo en halv orkan.
Vi var nu bange for, at den gik ikke, men der var ikke andet at gøre.
Da vi kom ind paa bugten, var søerne saa høje, at de tog luften fra sejlet. Da vi saa kom ind mod havnen, var vi nede i en bølgedal, saa vi ikke kunne se havnelanternerne, men søen, der kom agterfra, smed os gennem havnegattet.
Dengang var der ingen bølgebryder.
Da vi saa kom ind i yderhavnen, drev vi ned, hvor damperen ligger. Havneporten kunne ikke lukkes op, for der var for megen uro og for højt vand.
Saa fik vi en kæde fast paa midterhammeren og en agter, men den sprængtes, saa vi kom hen ad porten. Vi holdt baaden klar, mens vi fik en svær rob (trosse) kastet om bord. Over kajen var der kæde, resten en svær rob. Da vi var færdige, skulle vi i land. Det kunne vi ikke komme paa anden maade end få en ende om livet og saa i vandet. Folkene paa land halede os op ved det inderste hjørne i yderhavnen. 2 mand kom i land paa den maade, Niels Nielsen og mig. Mathias Hansen ville ikke, saa redningsvæsenet fik redningsbøjen ud til ham.
Han blev halet ind, der hvor damperen ligger med stævnen. Vandet gik helt over bolværket. Det blev noget sent paa aftenen, inden vi kom hjem og fik tørt tøj paa.
Da jeg havde faaet min mad, gik jeg ned paa havnen for at se, hvorledes det gik. Min halvdæksbaad stod oppe paa slæbestedet tillige med alle de andre baade. Paa den tid fiskede vi ikke med de baade om vinteren. Da jeg kom ned, laa den paa siden.
Søen fyldte op under den saa den lettede. Jeg satte saa en kæde op om en pæl, og saa var der ikke mere at gøre den aften, saa jeg gik hjem og i seng.
.

Det er desværre ikke lykkedes at finde en bedre opløsning af dette billede på arkivet, så hvis nogen skulle ligge inde med billedet her; er vi meget interesseret.

.
Da jeg næste morgen kom ned paa havnen, var alting endevendt.
Alle halvdækkerne som stod oppe paa slæbestedet var spredt om hinanden. Min og en anden baad laa omtrent, hvor Vejerboden er nu, og var fuldstændig vrag.
En baad laa midt paa slæbestedet med bunden i vejret, og det var en stor halvdæksbaad. En baad var gaaet ud i havnen, og ellers laa de andre spredte og var meget beskadigede.
Østergade var ganske opbrækket. Husene som ligger nærmest var kældrene fulde med vand.
Dæksbaad "SKJALM HVIDE" blev sat op paa kajen. Skuder i inderhavnen laa kæntrede. Af de dæksbaade der gik ud dengang, var der een der aldrig kom hjem mere. Det var "URANUS" med
fiskerne Julius Jensen, Peter Mogensen og Peter Kofoed.
Dæksbaad "GRUNDTVIG" var ude i 4 dage, men kom vel hjem.2 baade kom til Rønne.
Dæksbåd ”GRUNDTVIG” drev klar af Hammerodde, men kunne ikke sejle sig i læ af Bornholm grundet overisning. Båden drev for den nøgne rig midt ned i den vestlige Østersø. Da vinden flovede, krydsede de sig op til Bornholm. På ny friskede vinden, og de drev igen vest over. Først efter 4 dage kom de ind til Rønne og fik sendt livstegn til familien i Svaneke, som havde frygtet forlis.
Det blev til 4 dage med orkan og frost og med en madpakke til hver mand.
.
Fiskerbåden ”Skjalm Hvide” ligger på kajen,- skyllet op af stormen.

Foto: Valdemar Myhre

.
På arkivet har vi en gammel havnejournal, hvor der er registreret al trafik til og fra havnen.
Bagerst i bogen er der tilføjelser, og bl.a. den ovenstående fra 1904-5.
Her står at vandstanden var 8 fod over daglig vande,- det er i runde tal 2,4 m. En ganske anseelig højde.
Og havnens beskadigelse er beregnet til 35.000 kr.

.

Fra Køge arkiv:

En mindre stormflod - 1904

På årets sidste dag opstod der en mindre stormflod. Om morgenen steg vandet ca. 2.20 meter over daglig vande. Det stod helt op til Hastrup, og Østsjællands Jernbane var oversvømmet ud til Billesborgskoven. På Fændediget trængte vandet ind i Steens Boder. På havnen blev hele husrækken evakueret. Køge gasværk fik fyrene slukket kl. 6.30. Vandværket ophørte samtidig at fungere. Der blev anrettet skade for tusindvis af kroner. I Køge havn sank dæksbåden "Sten Bille".

At det også gik galt i Gudhjem vidner dette billede om:
.

.
Billedet er fra Gudhjem arkiv.
.
Middelfart Avis den 3 Januar 1905

Færgefarten Strib-Fredericia var Nytaarsaftensdag stærkt generet af Højvande. En Tid forsøgte man ved særlige Kraftanstrengelser at opret-holde Personforbindelsen, efter at man havde maattet opgive at fort-sætte med Godstrafikken. Men tilsidst blev man ogsaa nødt til at stoppe op dermed, saa at ved Fem-Tiden var enhver Forbindelse mellem Jylland og Fyn var afbrudt. Først længere hen paa Aftenen fik man atter Forbin-delsen etableret. Da Stormfloden var paa det højeste, stod store Stræk-ninger af Strib Odde under Vand, lige som Vandet trængte ind i flere Bygninger, bl.a. i det nye Landbo-hjem. Færgerne laa saa højt, at man næsten skulle være Gymnast for at komme op i dem. Det i Lørdags forefaldne Tilfælde føjer for øvrigt et nyt Bevis til de mange andre, som taler for, at vi snarest faar det forældede Færgeri ved Strib afløst af en fast Bro over Bæltet.

Redaktion: Erik Nordahn Frederiksen

.

Flere billeder fra Arkivet
.
Disse billeder taget af fotograf Valdemar Myhre må være taget umiddelbart efter stormen.
I yderhavnen ligger ”Odin” som Albert Jeppsen sejlede med. Blot en lille båd at sejle med i stormvejr. Og sikkert kun godt sømandskab gjorde at de slap heldigt.
Oppe foran Hotel Østersøen står fiskerne- der diskuteres og snakkes nok om hvad der nu skal gøres. Og om hvad der lige var sket.

.

I inderhavnen var der også sket skade. Her på billedet ses et af de større fartøjer ligge kæntret.