.
Noget af det første man møder, når man ankommer til Svaneke fra vest er et lille anlæg med en bronzebuste, mange tænker sikkert hvem er det ?

Filologen og politikeren Johan Nikolai Madvig (1804-1886) fødtes 7. august 1804 i Storegade 10 i Svaneke som søn af byskriveren Poul Anthoni Madvig og hustru Margrethe Benedicte, f. Kofoed.

Efter opvækst i byskrivergården drog den kun 13 år gamle dreng i 1817 mod København for at læse til student og fortsætte studierne på Københavns Universitet.

Med sig til Hillerød og København tog Johan Nicolai først og fremmest sit gode hoved – og en ægte bornholmsk udtale, som aldrig forlod han.

”Om dialekten skriver Madvig mange år senere i sine erindringer: Da jeg førte forsædet (som præsident) i Rigsrådet, spurgte en dag en ubekendt herre, der på tribunen havde taget plads ved siden af en slægtning af mig, denne om, fra hvilket land jeg stammede ?.”

Ved hjælp af etatsrådsinde Marie Kofoeds legat kunne Madvig begynde undervisningen på latinskolen i Hillerød, hvor han tre år senere bestod det, der i dag svarer til studentereksamen. Herefter fortsattes studierne i de klassiske sprog - latin og græsk - på universitetet.

Som 22-årig fik han sin magistergrad, to år senere den filosofiske doktorgrad, og 25 år gammel blev han udnævnt til professor i latinsk sprog og litteratur.

På sin 25 års fødselsdag i 1829 blev Madvig gift i Holmens Kirke med Elisabeth Agathe Helene Jensine Bjerring (1798 – 1880). De fik senere 6 børn sammen.

I 1830’erne helliger han sig universitetsgerningen og publicerede en lang række videnskabelige værker om især latinsk sprog og litteratur. Men også i det oldgræske gjorde han sig gældende, ligesom han mestrede sprogene hebræisk, arabisk og sanskrit. Han var også forfatter til skolebøger, først og fremmest Latinsk Sproglære (1841), der ligesom Græsk Ordføiningslære (1846) blev oversat til tysk og senere til en række andre sprog og har været i brug helt op i nyere tid.

Han blev i 1833 medlem af Videnskabernes Selskab og var selskabets præsident fra 1867 til sin død.

I 1848 valgtes han på Bornholm til den grundlovgivende forsamling

Efter at have deltaget i skoledebatten og været medlem af den grundlovgivende forsamling udnævntes J.N. Madvig til Kirke- og Kultusminister (undervisningsminister) 1848.

Han kunne dermed som Kirke- og Kultusminister sætte sit navn under Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849.

Madvig forlod dog regeringen i 1851 i vrede, da han ikke kunne komme igennem med synspunktet om delingen af Slesvig efter sproggrænsen. (som senere blev en realitet ved demokratisk afstemning i 1920).
Herefter vendte han tilbage til sit professorat på universitetet.
Der fulgte en stor videnskabelig produktion om oldtidslitteraturen, afhandlinger som spredtes udover det lærde Europa.

Han var sammen med fysikeren H. C. Ørsted med til at afskaffe latin og indføre dansk som eksamenssproget på universitetet.

Madvig var undervisningsinspektør for de lærde skoler fra 1848 - 1874

Han var medlem af Folketinget 1849-53, derefter af Landstinget indtil 1874

Kong Frederik VII opfordrede Madvig i 1860 til at blive konseilpræsident (statsminister), men han afslog.

Han var en overgang formand for Folketinget
I en del år var han præsident for Rigsrådet

Madvig interesserede sig også for samfundsforhold og har forfattet Danmarks borgerlige vielsesritual, der stadig anvendes i en let omskrevet form.

Blandt hans talrige politiske æresposter og udnævnelser kan her nævnes nogle stykker :
Etatsråd 1852
Konferensråd 1856
Geheimekonferensråd 1881

Han var formand for Carlsbergfondets direktion fra 1867 til 1876.

Madvigs ry som sprogforsker (filolog) var kendt ud over landets grænser. Han var medlem af videnskabelige selskaber i mange europæiske lande og modtog talrige æresbevisninger herfor.

Han var skarp og kompromisløs i sin forskning og i sin analyse af den politiske situation, men elsket af sine studenter og livlig og munter overgivende i sit privatliv.

Det siges, at han talte og skrev latin mere formfuldendt end nogen europæer havde gjort det siden 1500-årene.

Johan Nikolai Madvig var en af sin tids bedst begavede og mest indflydelsesrige personer.

Den 6. oktober 1873 blev han udnævnt til Svanekes første æresborger
Æresborgerbrevet lyder :

Byraadet i Staden Svaneke gjöre vitterligt :
I taknemmelig Anerkjendelse af Herr Conferensraad
Johan Nicolaj Madvig’s
store Fortjenester af Fædrelandet og Videnskaben have vi valgt og kaaret ham til
ÆRESBORGER
i hans Fødeby Svaneke
Til Vidnesbyrd herom udfærdiges dette Æres
diplom under vores Hænder og Stadens Segl
Svaneke Raadhuus 6. October 1873
(Underskrifter)

På sin 70-årsdag i 1874 deltog J. N. Madvig i afsløringen af busten som er anbragt på toppen af en høj monument/sokkel af stokhugget Svanekegranit, inde i det lille anlæg i Svaneke.

Bronzebusten af Madvig er udført af billedhuggeren:
Vilhelm Bissen (1836 – 1913)
efter portrætbuste fra 1857
af H. W. Bissen (1798 – 1868)

Svaneke Håndværkerforening har doneret granitpladen af slebet og poleret Svanekegranit, der opsat på østre gavl af ejendommen Storegade 10 angiver, at her lå den gamle Byskrivergård, hvor Madvig blev født 1804.

Johan Nikolai Madvig var i 5 perioder rektor for Københavns Universitet bl.a. også i 1879 da Universitetet fejrede sit 400 års jubilæum.
Ved denne lejlighed blev han slået til ”Ridder af Elefantordenen”, en ære der kun er overgået få personer uden for kongefamilien og statsoverhoveder.
Udnævnelsen gjorde ham nærmest forlegen, da ikke engang H. C. Ørsted, som han havde respekteret højt, havde modtaget denne orden.

Filologen Johan Nikolai Madvig døde den 12. december 1886, men han blev dog ikke begravet i sin fædrene jord, derimod på Assistens Kirkegård i København, hvor mange af hans kolleger og andre kulturpersonligheder også endte deres dage.
På gravstedet er en stor obelisk som gravminde.


I 1887 blev en bronzebuste af Madvig opsat foran Københavns Universitetets hovedbygning på Frue Plads.
Busten er udført af billedhuggeren: Vilhelm Bissen (1836 – 1913) - se billede herunder
Den er en forstørret udgave af portrætbuste fra 1857
af H. W. Bissen (1798 – 1868) - se billede herunder

Den 15. dec. 1892 vedtog Frederiksberg kommune, at en fremtidig vej skulle bære navnet: Madvigs Allé (Selve vejen blev anlagt i 1894-95 – Som en nordlig forlængelse af Platanvej)).

I 1944 besluttede Svaneke kommune, at en eksisterende gade skulle navngives: Madvigsgade

I 1954 var der en større begivenhed på Københavns Universitet i anledning af 150 året for J. N. Madvigs fødsel.
Foredrag, diskussioner o.l. vedrørende bl. a. hans store virke med diverse afhandlinger og bøger.

.

.

Billedhuggeren Bissen

På grund af navneligheden tror man ofte, at der er tale om den samme person, men der er 2 billedhuggere med det navn.
Den yngre og den ældre.


"Den yngre":


V. Bissen
Vilhelm Bissen
Hans fulde navn: Christian Gottlieb Vilhelm Bissen
Født i København 05.08.1836. Død i København 20.04.1913.
Billedhugger.
Nationalitet: dansk
Virksom: Danmark, Italien

Vilhelm Bissen var søn af billedhuggeren Hermann Wilhelm Bissen (H.W. Bissen) eller (H.V. Bissen) (1798-1868) og opdraget i traditionen fra Bertel Thorvaldsen. Det var derfor naturligt, at han førte faderens værksted videre og fuldendte en række af dennes bestillinger, til dels på grundlag af eksisterende originalmodeller.

Vilhelm Bissen har f. eks. lavet Rytterstatuen af Absalon der står på Højbro Plads (tæt på Christiansborg) i København.

Tordenskjold
Storkespringvandet på Strøget
flere af busterne foran Københavns Universitet.
og mange andre værker.




"Den ældre":

W. Bissen
H.W. Bissen eller H. V. Bissen

Fulde navn: Herman Wilhelm Bissen
Født : Schleswig, 13.10.1798. Død: København, 10.03.1868.
Billedhugger
Køn: mand
Nationalitet: dansk
Virksom: Danmark, Italien, Roma

Han arbejdede i Italien i 10 år
Han blev Bertel Thorvaldsen betroede medarbejder, som viste ham en tillid som ingen anden, idet han udnævnte ham til sin executor testamenti og pålagde ham overtagelsen af sin kunstneriske vilje med hensyn til sit museums organisation.
På mange måder blev Bissen Thorvaldsens arvtager. Han arvede Thorvaldsens ufuldendte arbejder som han færdiggjorde.
Bissens værkstedsdrift var nøjagtig kopieret over Thorvaldsens i Rom.
Hos Bissen lærte ligeledes et meget stort antal kunstnere (over 100), hvoraf flere var ansat som lønnede medarbejdere.
Det fik den betydning, at Thorvaldsens indflydelse på dansk billedhuggerkunst blev stående næsten århundredet ud, formidlet gennem Bissens værksted.


Der er mindst 678 værker registreret under H.W. Bissens navn

Han har bl.a. lavet :
Den danske landsoldat i Fredericia
Istedløven.

.

.

Kildemateriale fundet i Svaneke Venners Lokalhistoriske arkiv
Måske stammer det fra ”Illustreret Familie Journal”?:

Tekst i forbindelsen med afsløringen af busten :
J. N. Madvigs Buste i Svaneke. (1874)

En smuk og tillige sjelden Festlighed fandt Sted i Svaneke Fredagen den 7de August iaar.
Det var paa denne Dag 70 Aar siden, at Bornholms navnkundigste Søn Conferensraad Johan Nicolai Madvig fødtes der i Byen, og denne Dag agtedes festligholdt ved Afsløringen af hans Buste, der baaren af en smuk Piedestal af Granit, var reist paa Pladsen ved Indkjørselen til Byen. Den lille, ellers saa rolige Stad havde iført sig Festdragt, Og paa dens bakkede Gader vrimlede der af Gjester ,af "Fødte” og ”Førte” - kort: der var et Liv, og Røre, som den smukke lille By neppe nogensinde før havde oplevet Magen til.
Efterat Conferensraad Madvig, der paa Comiteens Indbydelse gav .Møde ved Festen, havde taget Plads foran Talerstolen, begyndte Høitideligheden Klokken tre.
En smuk Sang blev afsungen,og Landsthingsmand Sonne holdt Festtalen, i hvilken han forklarede, hvorfor Mindestøtten blev reist og hvilken Betydning den havde, samt dvælede ved Madvigs store Fortjenester.
Afsløringen skete dernæst under Forsamlingens levende Hurraraab.
Taleren overdrog sluttelig Mindesmærket til Svaneke Commune, for hvilken Borgemesteren, Byfoged Grønlund talte, idet han erindrede om, at uagtet Madvig allerede havde sat sig selv et Minde i Videnskaben og Fædrelandshistorien, var dette Mindesmærke dog ikke reist forgjeves.

.

J. N. Madvigs Buste i Svaneke
(Efter en originaltegning)

Madvigs Buste vil længe staae som et minde om, at der i en Tid, da der kastes Vrag på Videnskabelig Uddannelse, dog paa Bornholm endnu findes saare Mange, som sætte en Ære i at kunne bringe en Mand med aandelig Overlegenhed og Storhed deres Hyldest.

Det var for de Ældre en dyrebar Erindring om deres Livs bedste Øieblikke, for de Unge en påmindelse om, at det Store i Aandens Tjeneste kun udrettes ved alvorligt Arbejde, og for de kommende Slægter et Vidnesbyrd om, at de Danske i smaalige Interessers Tid forstode at skatte deres fremragende Mænd.
Talen sluttedes med et Leve for Conferensraad Madvig, der besvaredes med et ni Gange gjentaget, begeistret Hurraraab.
Conferensraaden traadte derefter frem for Forsamlingen og, synlig dybt bevæget, takkede han for den ham beviste Ære, samt udtalte med hvilke Følelser han modtog denne.
Han troede, at der vilde blive spurgt hvorfor der reistes en Mindestøtte for en Mand medens denne endnu levede, og han bad derfor det reiste Billede betragtet som et Tegn paa Befolkningens Deltagelse i Alt, hvad der angik deres danske Fædreland, for hvis Frihed, Selvstændighed og Ret han havde kæmpet efter bedste Evne.
Han sluttede med et Leve for Fædrelandet, ,og da Hurraraabene, der fulgte denne Tale, vare hendøede, blev endnu en Sang afsungen.
Derpaa afholdtes der et stort Festmaaltid, hvor Stemningen var enthousiastisk og hvor den ene Skaal afløste den anden, og da man om Aftenen fulgte Æresgjesten til hans Bolig og tog Afsked med ham, takkede han bevæget, idet han tilføiede: "Jeg skal aldrig glemme denne Dag!".


Lidt info :

Landsthingsmand Sonne:
Kaptajn O. E. Sonne, Nexø
Medlem af Landstinget fra 1862 til 1874 valgt fra Bornholm
(Var den ene part af “Stenhuggerfirmaet Sode og Sonne“ som drev flere stenbrud på Bornholm deriblandt stenbruddet i Pærebakkerne i Svaneke).

Byfoged Grønlund:
Anders Grønlund Byfoged (Borgmester) i Svaneke fra 1869 til 1893.

.

.

Avisklip: Bornholms Tidende fredag den 6. august 2004

Soranere fejrer Madvig
Af Ole Stobbe

Lørdag den 7. august 2004 er det 200 år siden Johan Nicolai Madvig blev født i Svaneke.
Blandt de der vil markere dagen er Soransk Samfund, der er en forening af tidligere elever, som er udgået fra Sorø Akademi.
Når denne forenings formand, Kim Sverre Hansen, og herboende medlemmer på Bornholm, vil markere dagen, er det fordi Johan Nicolai Madvig tilbage i 1848, reddede Sorø Akademi fra at blive en folkelig realhøjskole, fortæller Jørgen Hammer, som selv forlod Sorø Akademi i 1960.
Det var en ide N.F.S. Grundtvig i flere år havde gjort sig til talsmand for.
Madvig ville ikke høre. tale om at nedlægge Akademiets latinskole til fordel for en grundtvigiansk højskole, som han, ikke fandt kunne tage patent på al danskhed.
Takket være Madvig, kom skolen således til at leve videre som Sorø Akademis Skole_.
- Og hvem var så J.N. Madvig? Han var søn af By- og Herredsskriveren i Svaneke, cand. philol. med 'Udmærkelse fra Københavns Universitet og siden professor, repræsentant i den grundlovgivende forsamling, Kultusminister, Landstingmedlem, formand for Folketinget, præsident for Rigsraadet, medlem af Videnskabernes Selskab, rektor for Københavns Universitet, formand for Carlsbergfonden og Ridder af Elefanten m.v.
Af mange dog mest kendt for sin legendariske lærebog i latinsk grammatik fra 1841, og sit fejlfri latinske' sprog med en umiskendelig bornholmsk accent.
- Som kultusminister var han med i den første danske regering i moderne forstand, da den. ny tiltrådte
Frederik VII i 1848 opgav at videreføre enevældet, og i stedet tillod en ny forfatning.
- Forfatningen banede den 5. juni året efter vejen for at kongen kunne underskrive vores første Grundlov,
fortæller Jørgen Hammer.

Soransk Samfunds medlemmer mødes lørdag, den 7. august kl. 10.00 ved Madvigs buste i Svaneke,
hvor der lægges en krans.

Efter kransenedlæggelsen er der byvandring med Flemming Larsen, som selv er student fra Sorø i 1948,
som i mange år var Svanekes læge, og i 35 år den drivende kraft i Byforeningen Svanekes Venner.
Flemming Larsen har selv i en periode boet i huset, hvor Madvig blev født. Dagens arrangementer slutter om aftenen på Svanekegården, hvor Jesper Eckhardt :Larsen vil fortælle om Johan Nicolai Madvigs liv og levned, slutter Jørgen Hammer.'

.

Madvig som rektor på talerstolen på Københavns Universitet 1879 efter at han var blevet Ridder af Elefantordenen.

Originalen hænger på Frederiksborg Slot - Hillerød "National Malerisamling"

Billedet er brugt på forsiden af Byforeningens bog om Madvig : Byskriverens søn.

Madvig, da han var Kultusminister fra 16/11 1848 til 07/12 1851

.

Madvig 1875
Madvig's Minde 1909
Herover: Madvig's Minde, Svaneke

Til venster: Madvig's buste foran Københavns Universitet

Herunder: Madvig's Minde, ca. 1910

Ved J. N. Madvigs jubilæum for 50 års virke ved Københavns universitet som professor mm. blev der uddelt en æresmedalje skåret af Harald Conradsen (1817-1905) på festdagen d. 17. nov. 1879.

Forsiden på æresmedaljen har et portræt af Madvig.
Bagsiden har en indskrift om ham, naturligvis på latin der lyder:

PATRIA LVMEN INGENII ACVMINE SINCERITATE ET VIGORE PIETATE IVSTITIA NEMINI CEDENS

Oversættelse: Fædrelandets lys, ypperst i tankens skarphed, i sindets renhed og livlighed, i pligtfølelse og retfærd.

.

.

Litografi af Johan Nicolai Madvig fra 1830'erne.
Han er på dette tidspunkt i slutningen af 20'erne eller begyndelsen af 30'erne.
Han er da blevet professor.