Svanemøllen med tilhørende bolig er opført i 1856. Det er en såkaldt "hollandsk" mølle, der har en anden udformning og fungerer anderledes end de flere hundrede år ældre stubmøller. Møllen er opført af møllebygger Christian Sommer helt i træ, i øvrigt på et tidspunkt, da Svaneke i forvejen havde fire møller, så behovet må have været stort. Det var ti "agtværdige" Svanekeborgere, som stod for møllens opførelse. Af træmøller er der i dag kun bevaret fire på Bornholm. De andre "hollandske" møller er opført af tegl eller kampesten. Møllen var fra opførelsen beklædt med egespån - hvilket var og er dyrt - og den var i det hele taget af meget høj bygningsmæssig kvalitet. Den er ikke helt typisk bornholmsk, da den i opbygningen har lånt træk "ovrefra". Bl.a. har den et "lorrisloft" til hejseværkerne, hvilket ikke er normalt på Bornholm. Møllen blev bygget på et tidspunkt, hvor man begyndte at bruge sigte- og skallekværn. Hidtil var hveden, og al anden sæd blevet malet med skallen på, og skallerne kunne ikke fjernes fra det færdige produkt - melet. Det gav groft brød, hvis man da ikke inden bagningen brugte en håndsigte. Det var et kolossalt teknologisk fremskridt.

Møllen var dyr at bygge, så allerede i 1861 afhændede de "agtværdige" investorer den til skibskaptajn Hans Anker Kofoed fra Sjælegård ved Ypnasted (7 km nord for Svaneke), som udvidede den med landbrug omkring møllen. I 1885 overtog sønnen, der også hed Hans Anker, møllen og indrettede et bageri i tilknytning til stedet, hvilket i øvrigt var meget almindeligt ved de bornholmske møller. Møllens teknik forøgedes i de kommende år, og under første Verdenskrig (1914-18) blev den også leverandør af elektricitet til Svaneke. I 1920 blev Svanemøllen overtaget af bagermester Frederiksen, som i 1958 solgte den til "Byforeningen Svanekes Venner" for 3000 kr. Den industrielle udvikling i samfundet havde overhalet de gamle møller, men byen besad med Svanemøllen et stykke enestående kulturhistorie, som det gjaldt at værne om, ikke mindst fordi møller i hundredvis landet over blev revet ned i disse år. Møllen var ved overtagelsen i meget ringe stand, bl.a. var beklædningen med egespån gået til og erstattet med tagpap. Takket være en enestående indsats fra Byforeningens side, blev møllen kyndigt istandsat med hjælp fra Nationalmuseet (bl.a. kom der nye spån på hele møllen i 1962). Og stadig foretages de nødvendige - og kostbare - reparationer, så Svanemøllen står som en fornem repræsentant for dansk møllebyggeri - selvom den hører til den "hollandske" type. Svanemøllen er bygningsfredet.

Color

.

Svanemøllen skal have ny spånbeklædning.

Foreningen Svanekes Venner har valgt at opdele udskiftningen af spånbeklædningen i to omgange, idet det i første omgang ikke lykkedes at skaffe midler til alle 8 sider.

Der er et budget på 1.150.000 kr. til første fase.

Der er indtil oktober 2013 givet tilsagn om støtte fra:

Kulturstyrelsen
Sonning Fonden

Augustinus Fonden
Brdr. E.,S. & A. Larsens Legat
Sparekassen Bornholms Fond

Bornholms Brand

Frøken Constance Fuhrs Fond

Der er dækning for budgettet gennem de nævnte fonde og en anonym sponsor


Niels-Holger Larsen
Rådgiver

.

.

Historie

 

Tilstand

 

 

Oversigt
Beskrivelse
Budget

 

Svanemøllen kom i vinterhi med lapning

Det var ikke nemt at finde alle de penge, der skal bruges, for at sætte Svanemøllens sider pænt og ordentligt i stand. I ventetiden blev de værste huller derfor midlertidig dækket, og flittige bestyrelsesmedlemmer havde ryddet bevoksning rundt om møllen.

På afstand ser møllen ellers pæn ud.
Tæt på så det værre ud. Spånerne raslede ned og de indvendige brædder blev blotlagt, så regn og sne trængte ind - de større huller lukkedes nu for vinteren. De fire sider mod nord og øst er mere tætte, men er også tjenlige til udskiftning - det må vente lidt.

.

Møllens sokkel blev ryddet for bevoksning.
De tjæredyppede spåner lå fint oppindet og tørrede.

.

Møllen set i en noget anden vinkel - fra vandtårnet.

.

Billeder fra Arkivet
Det ældst kendte foto af Svanemøllen. (Kaare Rasmussen, Bornholms Museum). Det er formentlig taget omkring 1922, hvor bagermester Frederiksen overtog møllen. Til højre bag møllen ses et lille motorhus. Det blev, efter et nyere foto at dømme, senere afløst af et større.
Møllesiderne er blevet papklædt, men der ses endnu nogle mindre arealer med spån.

Billedet er et gammel 13 x18 glasnegativ, som kunne forstørres så meget, at det kan ses at de oprindelige egespåner fra 1857 var afskåret vandret forneden. Det er de nye så også blevet, og i en bedre kvalitet og størrelse end de, der kom op i 1960-erne, og stadig sidder der - de fleste af dem!

 

Møllen blev tætnet for vinterens regn og sne!

Vinterhi
I juli kom der stillads omkring halvdelen af møllen. En lidt kompliceret opgave for stilladsfirmaet Fridolf.
Tømrere fra firmaet HJB- Henning Johansens Byggeforretning begyndte at ”skrælle” spånerne af møllen.
Stillads
Der var meget dårligt træværk, især nederst. Det var mange års utætheder efter udskiftninger af beklædninger fra spå til pap og senere igen spån.

Daarligt traevaerk
De to nederste vinduer har jerngitre som tyverisikring – det var meget almindelig i møllerne. Det gamle vindue måtte udskiftes, og jerngitret bliver genopsat.

Vindue m jerngitter
En del tømmer nederst på møllen måtte udskiftes – der var meget råd af ældre dato, som vi nu havde mulighed for at udbedre. Der bruges douglastømmer. Både det gamle og det nye bliver imprægneret mod råd og borebilleangreb.

Toemmerudskiftning
Dette vindue måtte udskiftes. Det var tydeligt, at samlingerne omkring vinduer er ”ømme” steder – det har været vanskeligt at holde tæt. Vi kan se at sider og tag har været tjærede, men hjørner har været et problem. Oprindelig – i 18xx - har der næppe været tagpap eller zink inddækninger, men senere har der været brugt tagpap. Ved sidste spånskiftning i 1960erne blev der lagt kobber på tagene. Det gentager vi ikke, men trækker kobberinddækninger tætte indtil spånbeklædningen, og vinduestagene bliver igen tjæret. Vinduernes forside har oprindelig været rødmalede – det bliver de igen. Vinduer og døre var og bliver igen udført at fuldt egetræ i 6,5 cm tykkelse.

Vindueudskiftning
Hele istandsættelsen startede nedefra. Her ses de sidste af de gamle spåner. Siderne bliver afdækket med en undertagsdug til tegltage. Den er diffusionsåben, og vi lader den sidde under spånerne som en ekstra sikkerhed, men også en betydelig nemmere måde at afdække for regn under arbejdet – den skal ikke af og på – den bliver siddende.

De sidste gl spaaner mm
De nye brædder af douglas er høvlede og uden fjer og not (pløjning) som de gamle.
Nye braedder
Den nye dør er under opsætning. Den bliver også rødmalet som vinduerne. Tømrer Erik Nordahn Frederiksen måler, og hans kollega Bent Clausen tager mål. De to er fast team på opgaven.

Ny doer
Bent Clausen er ved at skrue de første spåner op med rustfri skruer.
De foerste spaaner
Spånerne sætte op i en ”trelagsdækning”. Skruerne er skjult. Det ses tydeligt, hvor godt spånerne er dyppet i trætjære – for flere år siden, men de klistrer alligevel lidt. Efter opsætningen tjæres møllen en gang.


Tre lag
Over hjørnerne overlapper spånerne skifte vis hinanden. Det er en bedre tætning, og pænere end den tidligere samling, hvor spånerne blot var stødt mod hindanden – og gav en stor mulighed for vandindtrængen.

Hjoerne
Langs siderne på døre og vinduer indsættes ”indskud” af kobber med ombuk, så vandet ikke trænger ind under spånerne – det var ikke gjort før, men der var brugt asfaltpap, som viste sig at være dårlig, fordi den lukkede for tæt.
Siderne blev i 1960erne beklædt med spåner – nu bliver de tjæret som oprindelig.
Øens VVS udfører kobberarbejdet.
Indskud af kobber
Svanemøllen i marts 2014 med nye egespåner på de 4 sider - ny dør og renoverede vinduer mm.

Svanemøllen med nye spåner