![]() |
|||
. Svaneke Vandtårn - Utzons Vandtårn
Svaneke havnefront med Svaneke Vandtårn i baggrunden, tegnet af arkitekt Jørn Utzon
Svaneke Vandtårn.
Svaneke var den sidste købstad i Danmark, der fik ”rindende vand” / vandværksvand. I det nærliggende lille fiskerleje Aarsdale fik de ”rindende vand” / vandværksvand i 1911 da de etablerede et andelsvandværk. Men byrådet i Svaneke mente, at det var for dyrt, at det ikke kunne lade sig gøre, fordi der var klippe i undergrunden, samt at det var godt nok det vi havde.
Foto Johs. Hammer Der var tiltag til at få et vandværk nogle gange, f.eks fik kommunen gravet/sprængt nogle brønde i 1915 i Svaneke by og i dens umidelbare nærhed, det var som led i en undersøgelse om evt. at få et vandværk, men byrådets beslutning efterfølgende blev dog, at det var for dyrt osv.… Blandt borgerne var der en del, der ønskede et vandværk, men ved hvert kommunalvalg var der ikke flertal for et sådant. I 1949 var der dog nogle borgere, der tog sagen lidt i egen hånd. På byrådsmødet som det nyvalgte byråd holdt den 19. april i 1950, besluttede man at etablere et kommunalt vandværk. Om et evt. vandtårn og om vandværk & pumpestation skulle behandles på senere møder. Arbejdet blev så påbegyndt med gravninger og sprængninger i gaderne og nedlægning af vandledninger, samt boring efter vand. Der var så en del diskussion blandt byrådsmedlemmerne om for og imod – skulle man have et vandtårn/højdebeholder - eller om man kunne nøjes med et hydroforanlæg, der kunne trykke vandet ud til forbrugerne og så derved spare byggeriet af et vandtårn/højdebeholder. Med et hydroforanlæg så forholder det sig sådan, at hvis elforsyningen svigter, så har man heller ikke noget drikkevand. Vedrørende udseendet samt placeringen af et vandtårn/højdebeholder var der også en hel del diskussion blandt byrådsmedlemmerne om. Borgmester Emil Andersen havde den mening, at et sådant byggeri skulle jo stå her i mange år og så skulle det ikke bare være en almindelig og kedelig bygning, det skulle være noget specielt og det skulle være en rigtig arkitekt, der skulle tegne det. Borgmester Emil Andersen spurgte så ingeniør Preben C. Wistisen om at få nogle arkitekt forslag på et vandtårn. Borgmester Emil Andersen fik så 4 – 5 forskellige modeller af vandtårne mm. fra den 33 årige arkitekt Jørn Utzon. Emil Andersen forelskede sig straks i et af forslagene.
Jørn Utzons model af vandtårnet (som man kan se havde 3 ekstra skråstivere). Designet af vandtårnet var inspireret af de såkaldte fyrbåker – sømærker, der bl.a. havde været opstillet langs den jyske vestkyst, Kattegatøerne og den svenske skærgård. Et citat fra Jørn Utzon:
Angående Svaneke byråds vedtagelse af at bygge Utzons vandtårn har Emil Andersen flere gange fortalt en anekdote:. (Borgmester Emil Andersen brugte høreapparat, der går en historie om, at han bare slukkede for det, da han på byrådsmødet spurgte om der var nogle der ville stemme imod det forslag til vandtårn som han ønskede.) Dengang i 1950erne skulle man søge Handelsministeriet om tilladelse til at købe f.eks. jern når man skulle bygge. Danmark skulle jo bruge fremmed valuta til at betale for importen af jern.
Tegning af vandtårnet uden de inderste støtteben. Tårnet skulle beklædes med 40 x 40 cm grå flade diagonale asbestplader
Der blev så afholdt licitation den 16. maj 1951 på byggeri af et vandtårn og på et vandværk & pumpestation Entreprenør V. Jensen-Gaard, Rønne vandt entreprisen på at bygge vandtårnet og firmaet Rugaard & Willert A/S, Lyngby vandt entreprisen på at bygge vandværket-pumpestationen. Og så gik man i gang med at bygge vandtårnet og vandværket.
Svaneke Vandværk & Pumpestation tegnet af arkitekt Jørn Utzon. Den lille bygning ligger lige øst for Vaseåen, tæt ved Listed, det blev fredet i 2015 ved at man udvidede Svaneke Vandtårns fredning. Fra 3 boringer øst for Vaseåen tæt ved vandværket blev råvandet pumpet til vandværket, her blev råvandet iltet i iltningstårnet, efter et ophold i reaktionsbassinet fortsatte vandet til 2 sandfiltre, hvor f.eks jernforbindelser filtreredes fra og det nu rene drikkevand løb derfra ned i rentvandsbassinet, der er nedenunder vandværket. Fra rentvandsbeholderen i kælderen blev drikkevandet pumpet hen til og op i Svaneke Vandtårns vandbeholder. Drikkevandet oppe i tårnet kunne så løbe af sig selv ud til forbrugerne ved hjælp af tyngdekraften.
Svaneke Vandværk & Pumpestation – Utzons Vandværk
Byggeriet af Svaneke Vandtårn
Foto Jørn Klindt-Jensen
Foto Holger Larsen
Byggeriet af Svaneke Vandtårn
Her med ”reklameskilt”.
Foto Holger Larsen
Betonen til opførelsen af vandtårnet blev fremstillet på stedet. Foto Jørn Klindt-Jensen
Rejsegilde / fejring af at man har rejst / støbt de 3 ben på vandtårnet samt vandbeholderen.
Efter licitationen blev det vurderet, at prisen for de 40 x 40 cm asbestplader var høj. Man blev dog ængstelig for, om de nye store asbestplader nu også var tilstrækkelig holdbare. Ingeniør Preben C. Wistisen fik så et forslag fra arkitekt Jørn Utzon med bræddebeklædning på klink. På et byrådsmøde den 02. maj 1952 besluttede man at vandtårnet skulle have træbeklædning
Konstruktionstegning af Svaneke Vandtårn med træbeklædning
Svaneke Vandværk & Pumpestation (Utzons vandværk) blev indviet i ultimo 1951 Svaneke Vandtårn (Utzons vandtårn) blev indviet i ultimo 1952
Da Svaneke langt om længe havde fået ”rindende vand” vandværksvand, opstod der snart vandforsyningsproblemer, de 3 vandboringer øst for Vaseåen tæt ved vandværket havde svært ved at levere den mængde vand, der blev behov for. (Folks forbrug af drikkevand steg nok også en hel del, når det var så let bare at åbne for hanen). Det nærliggende lille fiskerleje Listed, som lå i Ibsker kommune ønskede også at få ”rindende vand” vandværksvand. Der blev rettet forespørgsel til Svaneke kommune om at få vand fra Svaneke vandforsyning. Ønsket blev imødekommet på de samme vilkår og priser som i Svaneke. Dette var så sent som i 1966-1967 at Listed fik ”rindende vand” vandværksvand. Denne udvidelse af både ledningsnettet og af antal vandforbrugere gjorde det ikke bedre på problemet med at vandbeholderen i vandtårnet ofte løb tom. I 1970 blev Svaneke købstad en del af den nye Nexø kommune ved kommunalreformen. Der blev anlagt en stor højdebeholder i Ibsker i 1988. Med den nye store højdebeholder og med ledningsforbindelsen til Nexø, var der ikke rigtig længere brug for Svaneke vandtårn og det blev taget ud af drift i 1988 og Svaneke vandværk & Pumpestation blev sat på standby. Nu er også Nexø vandværk nedlagt og drikkevandet som vi har i hanen i Svaneke kommer helt fra Smålyngsvandværket i Pedersker. Oppe i den øverste del af Svaneke vandtårn er der nu mobilantenner, og på den måde har man undgået en høj antennemast I koldkrigstiden fungerede Svaneke Vandtårn som en af udkigstårnene for luftmeldetjenesten.
Danmarks Nationalbank udsendte den 02. august en ny 20 kr. mønt i tårnserien med billedhugger, professor Morten Strædes motiv af Svaneke Vandtårn på den ene side og dronning Margrethe II på den anden. Der er præget 1.000.000 stk.
Arkitekt Jørn Utzon har desværre ikke fået ret mange projekter realiseret i Danmark. Arkitekt Jørn Utzon poserer for fotografen i sit hjem i Hellebæk med et foto af Svaneke Vandtårn i
Blev Svaneke Vandtårn tegnet af arkitekt Jørn Utzon allerede i 1946 ?:I flere kilder er det oplyst, at Svaneke Vandtårn er tegnet i 1946, det virker umiddelbart lidt underligt.
Lidt øvrige links med diverse info om Svaneke Vandtårn og Vandværk.
60 års jubilæum: Fødselsdag, - tilbageblik på vandforstyningen: Pressemeddelelse om navngivning af Jørn Utzons Sti: Navngivning af Jørn Utzons Sti Renovering af de 2 Jørn Utzon bygninger på Bornholm i 2012 Pressemeddelelse om fredning af Svaneke Vandværk & Pumpestation Fredningsag Utzons vandtårn og vandværk/pumpestation - Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside FBB Svaneke Vandværk & Pumpestation - lidt fotos og konstruktionstegninger Utzon og Svaneke "Utzon passagerly" i Svaneke
Kilder: Billeder tilhører Svaneke Arkiv
Info om Jørn Utzon
|
|||