Utzon

.

Svaneke Vandtårn - Utzons Vandtårn

Vandtaarn

Svaneke Vandtårn, tegnet af arkitekt Jørn Utzon, fredet 1990
Foto Eigil Jensen

 

Sv Havnefront

Svaneke havnefront med Svaneke Vandtårn i baggrunden, tegnet af arkitekt Jørn Utzon
Foto Keld Brandt

 

 

Stort kort

Svaneke Vandtårn.
Jørn Utzons Sti 2, 3740 Svaneke

Lille kort.

 

 

Svaneke var den sidste købstad i Danmark, der fik ”rindende vand” / vandværksvand.
Det var så sent som i 1951 ! hvor de første forbrugere bare kunne åbne for hanen og få vandværksvand.

I det nærliggende lille fiskerleje Aarsdale fik de ”rindende vand” / vandværksvand i 1911 da de etablerede et andelsvandværk.
Nabokøbstaden Nexø fik kommunalt vandværk allerede i 1910

Men byrådet i Svaneke mente, at det var for dyrt, at det ikke kunne lade sig gøre, fordi der var klippe i undergrunden, samt at det var godt nok det vi havde.

 

Gl vandpumpe

Foto Johs. Hammer
Sådan fik man vand indtil 1951 i Svaneke, enten fra sin egen brønd eller fra nogle fælles bybrønde.
Nogle enkelte huse havde elektriske vandpumper tilknyttet deres brønde på det tidspunkt.
Man oplevede ofte at brøndene løb tørre om specielt om somrene.
Man kan stadig se nogle bybrønde rundt omkring i byen.

Der var tiltag til at få et vandværk nogle gange, f.eks fik kommunen gravet/sprængt nogle brønde i 1915 i Svaneke by og i dens umidelbare nærhed, det var som led i en undersøgelse om evt. at få et vandværk, men byrådets beslutning efterfølgende blev dog, at det var for dyrt osv.…

Blandt borgerne var der en del, der ønskede et vandværk, men ved hvert kommunalvalg var der ikke flertal for et sådant.

I 1949 var der dog nogle borgere, der tog sagen lidt i egen hånd.
De fik kontakt til en konsortium der kunne lave vandforsyningsanlæg.
Deri var en ingeniør der lavede et skitseprojekt til Svaneke og en entreprenør der kom med en pris på anlægget.
Borgerne i Svaneke kunne så tilmelde sig til dette andelsvandværk.
Det blev til en ret høj tilslutningsprocent.
På et borgermøde på Hotel Østersøen den 16. marts 1950 om etableringen, blev det dog besluttet at opfordre byrådet til at etablere et kommunalt vandværk.

På byrådsmødet som det nyvalgte byråd holdt den 19. april i 1950, besluttede man at etablere et kommunalt vandværk.
Man ”overtog andelsvandværksprojektet” og skrev kontrakt med entreprenør og civilingeniør Chr. Jensen, Bramdrupdam pr. Kolding vedrørende boringerne samt ledningsanlægget dvs. hovedvandledningerne og stikledningerne.

Om et evt. vandtårn og om vandværk & pumpestation skulle behandles på senere møder.
Der blev samtidigt skrevet kontrakt med civilingeniørerne Preben C. Wistisen og Jørn Klindt-Jensen som projekterende og tilsynsførende ingeniører for anlægget.
Det var den 36 årige nyvalgte borgmester Emil Andersen der kunne underskrive aftalerne.

Arbejdet blev så påbegyndt med gravninger og sprængninger i gaderne og nedlægning af vandledninger, samt boring efter vand.

Der var så en del diskussion blandt byrådsmedlemmerne om for og imod – skulle man have et vandtårn/højdebeholder - eller om man kunne nøjes med et hydroforanlæg, der kunne trykke vandet ud til forbrugerne og så derved spare byggeriet af et vandtårn/højdebeholder.

Med et hydroforanlæg så forholder det sig sådan, at hvis elforsyningen svigter, så har man heller ikke noget drikkevand.
Med et vandtårn/højdebeholder har man en ”reserve” en vis mængde vand, som der kan bruges af og drikkevandet løber fra beholderen af sig selv ud til forbrugeren ved hjælp af tyngdekraften.

Vedrørende udseendet samt placeringen af et vandtårn/højdebeholder var der også en hel del diskussion blandt byrådsmedlemmerne om.
Nogle mente for eksempel, at det skulle være en traditionel rund eller evt. firkantet rød murstensbygning med skydeskår og det hele.

Borgmester Emil Andersen havde den mening, at et sådant byggeri skulle jo stå her i mange år og så skulle det ikke bare være en almindelig og kedelig bygning, det skulle være noget specielt og det skulle være en rigtig arkitekt, der skulle tegne det.

Borgmester Emil Andersen spurgte så ingeniør Preben C. Wistisen om at få nogle arkitekt forslag på et vandtårn.
Ingeniør Preben C. Wistisen kendte arkitekt Jørn Utzon, som han tidligere havde haft et tegnestuesamarbejde med. Wistisen brugte også Utzon nu og da til nogle forskellige projekter.
De kendte også hinanden fra de unge dage, da de havde gået i parallelklasse i Katedralskolen i Aalborg. Så det var helt naturligt for Wistisen at spørge Utzon.

Borgmester Emil Andersen fik så 4 – 5 forskellige modeller af vandtårne mm. fra den 33 årige arkitekt Jørn Utzon.

Emil Andersen forelskede sig straks i et af forslagene.

 

Utzons model af vandtårnet

Jørn Utzons model af vandtårnet (som man kan se havde 3 ekstra skråstivere).
Det var dette forslag fra arkitekt Jørn Utzon til et vandtårn, som borgmester Emil Andersen foretrak og som byrådet besluttede at bygge.

Designet af vandtårnet var inspireret af de såkaldte fyrbåker – sømærker, der bl.a. havde været opstillet langs den jyske vestkyst, Kattegatøerne og den svenske skærgård.
Det havde jo relation til en gammel søfartsby som Svaneke.

Et citat fra Jørn Utzon:
”Jeg blev ikke ingeniør, fordi jeg både lider af dysleksi og mangel på matematisk indsigt. Man skal have en god matematisk hjerne for at blive ingeniør. Husk, at geometri er noget ganske andet. Som en kompensation for disse handicap har jeg åbenbart et talent for rumsans. Jeg tænker mig til en bygning og så er den færdig i mit hoved. Dette har jeg kunnet bruge som arkitekt. Et rygte siger, at jeg ikke kan tegne, og aldrig har kunnet. Dette kan skyldes, at jeg arbejder så meget med modeller. Modeller er nemlig et af de mest vidunderlige design-redskaber. Men jeg laver stadig de flotteste tegninger De kan forestille Dem. En af mine norske arkitekt-venner, Arne Korsmo, siger altid, at man skal bygge et rum, i stedet for at tegne det ”

 

Angående Svaneke byråds vedtagelse af at bygge Utzons vandtårn har Emil Andersen flere gange fortalt en anekdote:.
”Utzons Vandtårn er det eneste vandtårn i Danmark, der er vedtaget af et byråd med alle stemmer imod én ".

(Borgmester Emil Andersen brugte høreapparat, der går en historie om, at han bare slukkede for det, da han på byrådsmødet spurgte om der var nogle der ville stemme imod det forslag til vandtårn som han ønskede.)

Dengang i 1950erne skulle man søge Handelsministeriet om tilladelse til at købe f.eks. jern når man skulle bygge. Danmark skulle jo bruge fremmed valuta til at betale for importen af jern.
Handelsministeriet mente, at der til byggeriet af vandtårnet blev brugt for meget jern (armeringsjern i betonen).
Ingeniørerne måtte så beregne på konstruktionen igen og ændrede lidt, og det blev besluttet at sløjfe de 3 inderste skrå støtteben, så man ikke skulle helt bruge så meget armeringsjern mm.

 

Eternitbeklædt vandtårn

Tegning af vandtårnet uden de inderste støtteben.

Tårnet skulle beklædes med 40 x 40 cm grå flade diagonale asbestplader

 

Der blev så afholdt licitation den 16. maj 1951 på byggeri af et vandtårn og på et vandværk & pumpestation

Entreprenør V. Jensen-Gaard, Rønne vandt entreprisen på at bygge vandtårnet og firmaet Rugaard & Willert A/S, Lyngby vandt entreprisen på at bygge vandværket-pumpestationen.
Der blev skrevet kontrakt med dem den 05. juni 1951

Og så gik man i gang med at bygge vandtårnet og vandværket.

 

Svaneke Vandværk

Svaneke Vandværk & Pumpestation tegnet af arkitekt Jørn Utzon.
Foto Eigil Jensen

Den lille bygning ligger lige øst for Vaseåen, tæt ved Listed, det blev fredet i 2015 ved at man udvidede Svaneke Vandtårns fredning.
Det er 6 kantet og har græstag.

Fra 3 boringer øst for Vaseåen tæt ved vandværket blev råvandet pumpet til vandværket, her blev råvandet iltet i iltningstårnet, hvorfra det fortsatte til 2 filtre, hvor f.eks jernforbindelser filtreredes fra og det nu rene drikkevand løb derfra ned i rentvandsbassinet, der er nedenunder vandværket. Fra rentvandsbeholderen i kælderen blev drikkevandet pumpet hen til og op i Svaneke Vandtårns vandbeholder. Drikkevandet oppe i tårnet kunne så løbe af sig selv ud til forbrugerne ved hjælp af tyngdekraften.

Kort ved Vaseåen

 

Svaneke Vandværk & Pumpestation – Utzons Vandværk
Hans Thygesensvej 46 A, 3740 Svaneke

 


Konstruktionstegning


Konstruktionstegning af Svaneke Vandtårn

 

Konstruktionstegning


Konstruktionstegning af Svaneke Vandtårn

 

Tegning med armeringsjern


Konstruktionstegning af Svaneke Vandtårn, armeringsjern

 

 

Start på byggeriet


Udsnit af luftfoto Sylvest Jensen, 1951
Her er man lige gået i gang med at starte på byggeriet af vandtårnet.

 

 

Start på at bygge tømmerkonstruktion forskalling til støbningen

Byggeriet af Svaneke Vandtårn
Foto Jørn Klindt-Jensen
Nederst til højre ses hvor man bukkede armeringsjernet og bag (over) det, er det måske en blandemaskine til betonen man kan se..

 

Nærbillede af armering til et af tårnets ben


Byggeriet af Svaneke Vandtårn

Foto Jørn Klindt-Jensen

 

 

Forberedelse til støbning


Byggeriet af Svaneke Vandtårn

Foto Holger Larsen

 

 

Arbejdssjak

Byggeriet af Svaneke Vandtårn
Personerne fra venstre er Edvard Mortensen og Albert Riis, dernæst Henning Leth, Listed (Arbejdsformand) og Kaj Borgen, personen yderst til højre er pt. ukendt.
Foto Johs. Hammer

 

 

Evt glideforskalling


Byggeriet af Svaneke Vandtårn
Her er man nået et stykke med selve støbningen. Derefter benyttede man muligvis en slags glideforskalling, da man fortsatte med at støbe benene.
Foto Holger Larsen

 

 

Reklameskilt


Byggeriet af Svaneke Vandtårn

Her med ”reklameskilt”.
Foto Holger Larsen

 

Støbning af vandtank er startet


Byggeriet af Svaneke Vandtårn, her er man også ved at støbe noget af selve vandbeholderen.

Foto Holger Larsen

 

 

 

Betonprøvning


Byggeriet af Svaneke Vandtårn

Betonen til opførelsen af vandtårnet blev fremstillet på stedet.
Vandet til betonen skulle køres til byggepladsen ”med tankvogn”, det måtte pumpes fra bybrønde i Svaneke. Man kan se tankvognen i nærheden af det højre ben på det næste billede.
Her har man taget noget af den netop blandede beton til vandtårnet og er ved at kontrollere om den opfylder kravspecifikationerne, der var i udbudsmaterialet til byggeriet.

Foto Jørn Klindt-Jensen

 

 

 

Rejsegilde


Byggeriet af Svaneke Vandtårn
Rejsegilde / fejring af at man har rejst / støbt de 3 ben på vandtårnet samt vandbeholderen.
Når man ser på billedet, så ses det, at vandbeholderen er mindre end man umiddelbart skulle tro. Den betonflade der er i bunden er et selvstændigt betondæk, det er en del af den bærende konstruktion, der ikke er i forbindelse med beholderen. Beholderens bund er 80 cm højere oppe.
Midterpillen med trappen er endnu ikke støbt på dette tidspunkt.
Vandtankvongen ses lidt til venstre for vandtårnets højre ben.
Foto Johs. Hammer

 

 

På toppen


Byggeriet af Svaneke Vandtårn

Rejsegilde / fejring af at man har rejst / støbt de 3 ben på vandtårnet samt vandbeholderen.
Det forlyder, at Henning Leth fra Listed som var med til at bygge vandtårnet stod på hænder oppe på toppen af vandtårnet.
Foto Johs. Hammer (Udsnit af fotoet)

 

 

Luftfoto


Luftfoto Sylvest Jensen
Byggeriet af Svaneke Vandtårn

 

 

Trappe


Byggeriet af Svaneke Vandtårn
Her er så trappen til vandtårnet blevet bygget.
Foto Holger Larsen

 

 

 

Efter licitationen blev det vurderet, at prisen for de 40 x 40 cm asbestplader var høj.
Man indgik forhandling med den lavestbydende entreprenør V. Jensen-Gaard, Rønne om en anden og billigere løsning. Det blev besluttet i stedet at bruge 120 x 200 cm lange flade asbestplader.
De store asbestplader blev så indkøbt.

Man blev dog ængstelig for, om de nye store asbestplader nu også var tilstrækkelig holdbare.

Ingeniør Preben C. Wistisen fik så et forslag fra arkitekt Jørn Utzon med bræddebeklædning på klink.
Det blev også vurderet at bræddebeklædningen nok ville være lettere at reparere, når den tid kom.

På et byrådsmøde den 02. maj 1952 besluttede man at vandtårnet skulle have træbeklædning

 

 

Tegning m træbeklædning

Konstruktionstegning af Svaneke Vandtårn med træbeklædning
Sådan blev så den endelige udformning af Utzons vandtårn – det er dette der blev bygget og stadig står her.

 

Svaneke Vandværk & Pumpestation (Utzons vandværk) blev indviet i ultimo 1951
Indtil vandtårnet blev bygget helt færdigt, var der monteret et hydroforanlæg i vandværket, så vandet kunne trykkes ud til forbrugerne

Svaneke Vandtårn (Utzons vandtårn) blev indviet i ultimo 1952

 

 

Luftfoto 1953


Luftfoto Sylvest Jensen 1953, med Svaneke Vandtårn før parcelhuskvarterene Albret Wolfsensgade, Dyrlæge Jürgensensgade og Gryneparken blev etableret.

 

Da Svaneke langt om længe havde fået ”rindende vand” vandværksvand, opstod der snart vandforsyningsproblemer, de 3 vandboringer øst for Vaseåen tæt ved vandværket havde svært ved at levere den mængde vand, der blev behov for. (Folks forbrug af drikkevand steg nok også en hel del, når det var så let bare at åbne for hanen).
Så vandtårnet løb ofte tom, dets volumen på 120 m3 - 120.000 liter er med nutidens øjne relativt lille. Der blev så lige i starten af 1960erne boret efter mere vand nogle steder i Svaneke nærområde. Man fandt også mere vand og de nye boringer blev koblet på.
Men der opstod stadigvæk jævnligt vandforsyningsproblemer.

Det nærliggende lille fiskerleje Listed, som lå i Ibsker kommune ønskede også at få ”rindende vand” vandværksvand. Der blev rettet forespørgsel til Svaneke kommune om at få vand fra Svaneke vandforsyning. Ønsket blev imødekommet på de samme vilkår og priser som i Svaneke.

Dette var så sent som i 1966-1967 at Listed fik ”rindende vand” vandværksvand.
Enkelte huse i Listed havde elektriske vandpumper tilknyttet deres egne brønde på det tidspunkt.

Denne udvidelse af både ledningsnettet og af antal vandforbrugere gjorde det ikke bedre på problemet med at vandbeholderen i vandtårnet ofte løb tom.
Der blev boret flere vandboringer til Svaneke vandforsyning, men de nye boringer kunne stadig ikke helt levere en stabil vandforsyning, specielt ikke om sommeren.

I 1970 blev Svaneke købstad en del af den nye Nexø kommune ved kommunalreformen.
Kommunalbestyrelsen i den nye storkommune vedtog at anlægge en hovedledning fra Nexø vandværk til Svaneke, den blev færdigetableret i 1974.

Der blev anlagt en stor højdebeholder i Ibsker i 1988.
Derefter har der været en stabil vandforsyning i Svaneke

Med den nye store højdebeholder og med ledningsforbindelsen til Nexø, var der ikke rigtig længere brug for Svaneke vandtårn og det blev taget ud af drift i 1988 og Svaneke vandværk & Pumpestation blev sat på standby.

Nu er også Nexø vandværk nedlagt og drikkevandet som vi har i hanen i Svaneke kommer helt fra Smålyngsvandværket i Pedersker.

Oppe i den øverste del af Svaneke vandtårn er der nu mobilantenner, og på den måde har man undgået en høj antennemast

I koldkrigstiden fungerede Svaneke Vandtårn som en af udkigstårnene for luftmeldetjenesten.

 

20 kr

Danmarks Nationalbank udsendte den 02. august en ny 20 kr. mønt i tårnserien med billedhugger, professor Morten Strædes motiv af Svaneke Vandtårn på den ene side og dronning Margrethe II på den anden. Der er præget 1.000.000 stk.

 

Arkitekt Jørn Utzon har desværre ikke fået ret mange projekter realiseret i Danmark.
At den lille købstadskommune Svaneke på Bornholm har opført 2 bygninger, der er tegnet af arkitekt Jørn Utzon må betegnes som bemærkelsesværdigt.
Jørn Utzon er nok mest kendt for Operahuset i Sydney i Australien.

Arkitekten

Arkitekt Jørn Utzon poserer for fotografen i sit hjem i Hellebæk med et foto af Svaneke Vandtårn i
baggrunden.
Det er tirsdag den 29. januar 1957.
Utzon har hidkaldt fotografen, da han tidligere samme dag har modtaget et telegram fra Sydney i Australien med oplysningen om, at han har vundet førstepræmie i den internationale arkitektkonkurrence om Sydney Opera House.
Foto Ulf Nilsen

 

Blev Svaneke Vandtårn tegnet allerede i 1946 ?:
Link

 

Kilder:
Svaneke Arkiv
Ø-arkivet
Dagbladet Bornholmeren
Dagbladet Bornholms Tidende

Billeder tilhører Svaneke Arkiv

 

Info om Jørn Utzon
Link

Utzon center
Link