Reberbanevej
Reberbanevej er opkaldt efter det meget gamle erhverv: rebslageri, som i ældre tid udelukkende var et håndværk.
Her som med så meget andet har maskinerne overtaget og råvaren er ikke længere udelukkende af et naturmateriale.
På et rebslageri fremstillede man garn, snore, linier, reb og f. eks. tovværk af forskelligt naturmateriale ved først at spinde det og derefter ”slå”det, (altså dreje, vinde eller snurre materialet) i forskellige antal alt efter hvad slutproduktet skal være.
Et rebslageris varer kan bruges af mange, men det er fortrinsvis til søfart og fiskeri, at det bruges rigtigt meget, f. eks til rigning og fortøjning mm. af skibe og både, samt til fiskekroglinier og fiskegarn mm.
Med Svanekes tidligere store skibs- og bådebyggeri samt fiskeri, har der formodentlig været rebslagere her i byen lang tid tilbage.
Svanekes sidste rebslageri var ejet og blev drevet af Buchardt Peter Sonne, som kom til Svaneke i 1892.
Han havde tilmed butik i kælderen i hjemmet på Havnebryggen med salg af varer fra rebslageriet.
Her var der disk, vægte og ruller med garn og tovværk og en duft af hamp og tjære.
I rebslageriet lavedes ting af høj kvalitet og det var håndarbejde alt sammen.
Reb og linier ”straktes” ned af ”vejen”, den gade der senere kom til at hedde Reberbanevej.
Nogen gange kunne tov og linier komme til nå helt ned til Skovgade. Det gjorde ikke noget, der var ikke megen trafik, og den der kom måtte bare køre udenom.
I en periode var bl.a. sønnen Sofus Sonne medhjælp i virksomheden.
Rebslageriet var i brug til ca. 1950.
.
af arkitekt Knud V. Barfoed udført i 1949.
(Ark. Knud V. Barfoed har tegnet Svaneke fyr i 1918, Svaneke Bypark i 1919 og Svaneke skole i 1925 (den gl. afd.) i Søndergade).
Foto ca. 1930
Til højer: Sofus Sonne arbejdede som medhjælp på reberbanen.
Foto ca. 1940.
Herunder:
Reberbanen på loftet (første sal / tagetagen)
Der kartes hamp før det spindes til reb af Buchardt Sonne.
.
Fotograferet ud foran rebslageriet i Svaneke ca. 1950.
Buchardt Sonne har lige lagt en rulle garn på vægten i sin butik.
.
Bygningen blev nedrevet og Svaneke Vandrehjem blev opført i 1952 tæt på samme sted.
En ny bred lige vej blev anlagt.
Der var lidt diskussion i byrådet om hvad navnet skulle være: Rebslagerbanegade, Reberbanegade men det endte altså med Reberbanevej.
En reberbane er stedet, hvor man ”slår” reb. Det kan både være en bygning, hvor der kan arbejdes indendørs i alt slags vejr eller et sted udendørs, der dog kun kan bruges i godt vejr.
Rebslageriet annoncerede også.
.
Tov og liner kunne nogen gange komme helt her ned på Skovgade.
Hampen er gået igennem en lang proces, før den endelig kan slås sammen til det færdige produkt, her beskrevet i korte træk.
Efter vækstperioden for hampeplanten høstes den og lægges i vand for at rådne.
Når rådningsprocessen er passende fremskreden, afhængig af vandtemperatur og bakterieflora, tages de rådnede stængler op, vaskes og tørres. Stænglerne sønderbrydes og fibrene blotlægges, renses og bundtes til den videre forarbejdning. Fibrene spindes til garn, oprindelig i hånden på reberbanen. Nu om dage foregår spindingen maskinelt, men har til gengæld et større indhold af urenheder. De færdige garn renses for alle urenheder, uregelmæssigheder og knob.
Hampegarnene renses:
De mange meter hampegarn spoles om og enderne spindes sammen, således at garnene ligger i ubrudte længder på større spoler med 9 - 10 kg hampegarn på. Et meget tidskrævende arbejde, som er hårdt for fingre og hænder, og ikke mindst et meget støvet arbejde der giver kløe i næsehulerne.
Intet tov er dog bedre end kvaliteten af det enkelte garn, så der kræves derfor stor selvdisciplin og opmærksomhed i denne del af tovværksfremstillingen også med rensningen af garnene.
Tjæring af hampegarnene:
Efter rensning og omspolingen skal garnene tjæres.
Tidligere foregik denne proces manuelt. I dag er det dog langt at foretrække den maskinelle løsning, da trætjære der er 60-70 grader varmt, generelt er et ubehageligt bekendtskab hvad angår forbrænding og kras afdampning af tjærestoffer.
For at trætjæren kan trænge bedst muligt ind i hampegarnene sættes garnene til tørring, i et varmeskab, en uge før de tjæres. Når de er knastørre sættes spolerne til tjæring.
På tjæreværket trækkes det enkelte garn gennem et bad med opvarmet træ tjære. Den overskydende tjære stryges af og samtidig kontrolleres at sammenspindingen af garnlængderne er stærk nok til den videre proces.
Garnene spoles herefter op i passende længder, og sættes til tørring i opvarmet tørreskab i mindst en måned, før de kan bruges i den videre tovværksfremstilling. Det er vigtigt at tjærestofferne tørres tilstrækkeligt, da de ellers er tilbøjelige til at blive klemt ud af garnene under den endelige sammenslåning af tovet.
Vægten på garnene stiger 30 % på grund af tjæreindholdet. Tjæreindholdet i garnene har stor betydning for det færdige tovs holdbarhed.
Hampegarnene er nu klar til slåningen på reberbanen.
.
Til venstre ses et 3 slået tov og til højre et 4 slået tov som har et særligt Indlæg, en såkaldt ”Kalv”.
.
.
.
.
Til højre: Sisal produkter
.
Tovværk fremstilles paa en Reberbane eller i et Rebslageri, hvor dertil egnede Plantefibre eller -Taver først spindes sammen til Garn, Kabelgarn, som derefter snos sammen i Dugter eller Kordeler, der atter slaas sammen til en Trosse eller et Tov.
Hvor mange Garn, der tages i en Kordel, er højst forskelligt, idet det beror paa, hvor svært Tovværket skal være; hver Kordel kan saaledes bestaa af fra 3 til over 300 Garn. Derimod er Tovværket almindeligvis slaaet af 3 eller af 4 Kordeler og kaldes da henholdsvis 3- eller 4-slaaet Tovværk.
3-slaaet Tov og 4-slaaet Tov:
For at skabe det nødvendige Sammenhold dels mellem Garnene og dels mellem Kordelerne, er Snonings?retningen af Taverne modsat af Garnenes og disses igen modsat af Kordelernes. Det 4-slaaede Tovværk er endvidere forsynet med et særligt Indlæg, en saakaldt Kalv, som skal tjene til at holde de fire Kordeler i den rette indbyrdes Stilling til hinanden.
Kabeltov:
Det 3-slaaede Tovværk kaldes ogsaa trosseslaaet Tovværk, medens det 4-slaaede kaldes vantslaaet. Skal man benytte meget svært Tovværk, slaas tre Trosser sammen til et Kabeltov.
Af Hensyn til Sammenholdet slaas de tre Trosser sammen med modsat Snoningsretning af den, der er benyttet ved Kordelerne i Trosserne. Tovværk, der er slaaet paa denne Maade, kaldes kabelslaaet. Kabeltovet finder ofte Anvendelse til Bugsering og betegnes derfor almindeligvis som Slæberen. Forhalingstrosser var tidligere ofte kabelslaaede.
Beskrivelse af arbejdet med at producere et tov i stor dimension.
Kabelslået hampetov / trosse:
Garn til tre dugter med de antal garn som hver dugt skal indeholde, i forhold til den endelige dimension, trækkes langs på reberbanen og slås sammen til den rette spænding og hårdhed. De tre dugter stryges, strækkes og sættes i spænd et passende antal timer. De tre dugter sættes tilbage på reberbanen og rundes op således at det er passende i forhold til det endelige tovs anvendelse. De tre dugter slås sammen med beting, top og geskær, således at trossen får de egenskaber som er ønskelig til anvendelsen. Den nyslåede trosse stryges, strækkes og balanceres for tørn og spændinger.
Trossen sættes i stræk før den endelig skydes op i et kvejl, og transporteres til lager eller anvendes. Alle de enkelte elementer i hampeplantens vej til den færdige trosse, har betydning for trossens egenskaber og kvalitet, og kræver den fornødne indsigt og håndværksmæssige færdigheder.
I dag kan hampegarnene stort set kun købes i Ungarn, og kvaliteten af spindingen bærer præg af marginaliseringen af anvendelsen af hampegarn. Den svingende renhed kræver en tidskrævende rensning af garnene før den videre forarbejdning til trossen.
Hvis hampetrossen er i den korrekte kvalitet, hårdt slået og fuldfed tjæret, så har den en fin holdbarhed. Holdbarheden er under forudsætning af at den bliver tilset og vedligeholdt med trætjære i tilstrækkelig kvalitet og mængde, når der er brug herfor.
De Materialer, der hovedsagelig benyttes til Fremstilling af Tovværk, er Hamp, Manilla, Sisal og Græs.
Hampetovværk forfærdiges af Hampeplantens Taver. Det er stærkt, men taaler ikke i længere Tid at henligge i fugtig Tilstand, da det saa vil gaa i Forraadnelse.
Skal det stuves af Vejen, maa det derfor anbringes paa et tørt og luftigt Sted og være godt gennemtørret før Bortstuvningen. Dets Modstands dygtighed over for Fugtighed kan dog forøges betydeligt ved at behandle det med Tjære, men ved Tjæringen bliver det væsentlig tungere og mister en Del af sin Smidighed og Styrke.
Manilatovværk fremstilles af Bladfibrene fra en særlig Bananplante. Dette Tovværk er baade lettere og smidigere end Hampetovværket og finder derfor særlig Anvendelse til løbende Gods og som Forhalingstrosser.
Det er dog ikke saa holdbart som Hampetovværk, idet der mellem Fibrene indbyrdes forekommer et ret stærkt Slid, som efterhaanden medfører, at Garnene falder fra hinanden. Af denne Grund lader gammelt Manilatovværk sig ikke saa let splejse som gammel Hamp.
Manilaen er utilbøjelig til at modtage Tjære og anvendes derfor som utjæret Tovværk. Ligesom Hampen taaler Manilatovværk ikke at henligge i fugtig Tilstand og maa derfor luftes og tørres godt, før det eventuelt stuves af Vejen.
Sisaltovværk tilvirkes af Sisal-agavens Taver. Dette Tovværk er meget lyst i Farven og har som nyt omtrent samme Styrke som Hamp og Manila, men er endnu mindre modstandsdygtigt mod Slid end Manilaen.
Græstovværk eller Kokostovværk fremstilles af Kokosfibre. Hvad Styrken angaar, er det den ringeste af de fire nævnte Tovværkstyper, men det besidder den Egenskab, at det taaler Fugtighed.
Udsættes det derimod i længere Tid for stærk Solvarme, vil Fibrene skørne, saa det let brækker.
Dette Tovværk anvendes en Del til Forhalings?trosser og er særlig fordelagtigt hertil, idet det, saa længe det er tørt, kan holde sig flydende paa Vandet, og da det har stor Fjeder?kraft, anvendes det meget som Slæbetrosser eller som svære Fortøjningstrosser.
Det anvendes derimod yderst sjældent til løbende Gods, dels paa Grund af sin ringe Styrke, og dels fordi det er stærkt tilbøjeligt til at strække sig.
Tovværk leveres fra Rebslagerierne i store Ruller, Kvejle. Skal Tovværk tages fra en ny Kvejl, vil en ukyndig Fremgangsmaade let resultere i, at Tovværket bliver fuldt af Tørn. Vil man undgaa dette, maa man begynde fra den indvendige Tamp, idet denne nedenfra trædes op gennem Kvejlen. Er der trods denne Fremgangsmaade stadig Tørn i Tovværket, skydes dette op mod Solen (mod Uret), hvorpaa den øverste Tamp puttes ovenfra gennem alle Bugterne; der vendes derefter op og ned paa hele Kvejlen, og Tovværket hales nedenfra op gennem Bugterne.
.
Redaktion: Eigil Jensen