{"id":112,"date":"2021-12-06T11:29:04","date_gmt":"2021-12-06T10:29:04","guid":{"rendered":"https:\/\/svanekesvenner.wordpress.com\/?page_id=112"},"modified":"2021-12-06T11:29:04","modified_gmt":"2021-12-06T10:29:04","slug":"utzons-vandtarn","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/svanekesvenner.dk\/index.php\/om-byforeningen\/utzons-vandtarn\/","title":{"rendered":"Utzons Vandt\u00e5rn"},"content":{"rendered":"\n
\"\"
Svaneke Vandt\u00e5rn, tegnet af arkitekt J\u00f8rn Utzon, fredet 1990
Foto: Eigil Jensen<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Svaneke var den sidste k\u00f8bstad i Danmark, der fik \u201drindende vand\u201d \/ vandv\u00e6rksvand.
Det var s\u00e5 sent som i 1951 ! hvor de f\u00f8rste forbrugere bare kunne \u00e5bne for hanen og f\u00e5 vandv\u00e6rksvand.<\/p>\n\n\n\n

I det n\u00e6rliggende lille fiskerleje Aarsdale fik de \u201drindende vand\u201d \/ vandv\u00e6rksvand i 1911 da de etablerede et andelsvandv\u00e6rk.
Nabok\u00f8bstaden Nex\u00f8 fik kommunalt vandv\u00e6rk allerede i 1910<\/p>\n\n\n\n

Men byr\u00e5det i Svaneke mente, at det var for dyrt, at det ikke kunne lade sig g\u00f8re, fordi der var klippe i undergrunden, samt at det var godt nok det vi havde.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Foto Johs. Hammer<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

S\u00e5dan fik man vand indtil 1951 i Svaneke, enten fra sin egen br\u00f8nd eller fra nogle f\u00e6lles bybr\u00f8nde.
Nogle enkelte huse havde elektriske vandpumper tilknyttet deres br\u00f8nde p\u00e5 det tidspunkt.
Man oplevede ofte at br\u00f8ndene l\u00f8b t\u00f8rre om specielt om somrene.
Man kan stadig se nogle bybr\u00f8nde rundt omkring i byen.<\/p>\n\n\n\n

Der var tiltag til at f\u00e5 et vandv\u00e6rk nogle gange, f.eks fik kommunen gravet\/spr\u00e6ngt nogle br\u00f8nde i 1915 i Svaneke by og i dens umidelbare n\u00e6rhed, det var som led i en unders\u00f8gelse om evt. at f\u00e5 et vandv\u00e6rk, men byr\u00e5dets beslutning efterf\u00f8lgende blev dog, at det var for dyrt osv.\u2026<\/p>\n\n\n\n

Blandt borgerne var der en del, der \u00f8nskede et vandv\u00e6rk, men ved hvert kommunalvalg var der ikke flertal for et s\u00e5dant.<\/p>\n\n\n\n

I 1949 var der dog nogle borgere, der tog sagen lidt i egen h\u00e5nd.
De fik kontakt til en konsortium der kunne lave vandforsyningsanl\u00e6g.
Deri var en ingeni\u00f8r der lavede et skitseprojekt til Svaneke og en entrepren\u00f8r der kom med en pris p\u00e5 anl\u00e6gget.
Borgerne i Svaneke kunne s\u00e5 tilmelde sig til dette andelsvandv\u00e6rk.
Det blev til en ret h\u00f8j tilslutningsprocent.
P\u00e5 et borgerm\u00f8de p\u00e5 Hotel \u00d8sters\u00f8en den 16. marts 1950 om etableringen, blev det dog besluttet at opfordre byr\u00e5det til at etablere et kommunalt vandv\u00e6rk.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 byr\u00e5dsm\u00f8det som det nyvalgte byr\u00e5d holdt den 19. april i 1950, besluttede man at etablere et kommunalt vandv\u00e6rk.
Man \u201dovertog andelsvandv\u00e6rksprojektet\u201d og skrev kontrakt med entrepren\u00f8r og civilingeni\u00f8r Chr. Jensen, Bramdrupdam pr. Kolding vedr\u00f8rende boringerne samt ledningsanl\u00e6gget dvs. hovedvandledningerne og stikledningerne.<\/p>\n\n\n\n

Om et evt. vandt\u00e5rn og om vandv\u00e6rk & pumpestation skulle behandles p\u00e5 senere m\u00f8der.
Der blev samtidigt skrevet kontrakt med civilingeni\u00f8rerne Preben C. Wistisen og J\u00f8rn Klindt-Jensen som projekterende og tilsynsf\u00f8rende ingeni\u00f8rer for anl\u00e6gget.
Det var den 36 \u00e5rige nyvalgte borgmester Emil Andersen der kunne underskrive aftalerne.<\/p>\n\n\n\n

Arbejdet blev s\u00e5 p\u00e5begyndt med gravninger og spr\u00e6ngninger i gaderne og nedl\u00e6gning af vandledninger, samt boring efter vand.<\/p>\n\n\n\n

Der var s\u00e5 en del diskussion blandt byr\u00e5dsmedlemmerne om for og imod \u2013 skulle man have et vandt\u00e5rn\/h\u00f8jdebeholder – eller om man kunne n\u00f8jes med et hydroforanl\u00e6g, der kunne trykke vandet ud til forbrugerne og s\u00e5 derved spare byggeriet af et vandt\u00e5rn\/h\u00f8jdebeholder.<\/p>\n\n\n\n

Med et hydroforanl\u00e6g s\u00e5 forholder det sig s\u00e5dan, at hvis elforsyningen svigter, s\u00e5 har man heller ikke noget drikkevand.
Med et vandt\u00e5rn\/h\u00f8jdebeholder har man en \u201dreserve\u201d en vis m\u00e6ngde vand, som der kan bruges af og drikkevandet l\u00f8ber fra beholderen af sig selv ud til forbrugeren ved hj\u00e6lp af tyngdekraften.<\/p>\n\n\n\n

Vedr\u00f8rende udseendet samt placeringen af et vandt\u00e5rn\/h\u00f8jdebeholder var der ogs\u00e5 en hel del diskussion blandt byr\u00e5dsmedlemmerne om.
Nogle mente for eksempel, at det skulle v\u00e6re en traditionel rund eller evt. firkantet r\u00f8d murstensbygning med skydesk\u00e5r og det hele.<\/p>\n\n\n\n

Borgmester Emil Andersen havde den mening, at et s\u00e5dant byggeri skulle jo st\u00e5 her i mange \u00e5r og s\u00e5 skulle det ikke bare v\u00e6re en almindelig og kedelig bygning, det skulle v\u00e6re noget specielt og det skulle v\u00e6re en rigtig arkitekt, der skulle tegne det.<\/p>\n\n\n\n

Borgmester Emil Andersen spurgte s\u00e5 ingeni\u00f8r Preben C. Wistisen om at f\u00e5 nogle arkitekt forslag p\u00e5 et vandt\u00e5rn.
Ingeni\u00f8r Preben C. Wistisen kendte arkitekt J\u00f8rn Utzon, som han tidligere havde haft et tegnestuesamarbejde med. Wistisen brugte ogs\u00e5 Utzon nu og da til nogle forskellige projekter.
De kendte ogs\u00e5 hinanden fra de unge dage, da de havde g\u00e5et i parallelklasse i Katedralskolen i Aalborg. S\u00e5 det var helt naturligt for Wistisen at sp\u00f8rge Utzon.<\/p>\n\n\n\n

Borgmester Emil Andersen fik s\u00e5 4 \u2013 5 forskellige modeller af vandt\u00e5rne mm. fra den 33 \u00e5rige arkitekt J\u00f8rn Utzon.<\/p>\n\n\n\n

Emil Andersen forelskede sig straks i et af forslagene.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
J\u00f8rn Utzons model af vandt\u00e5rnet (som man kan se havde 3 ekstra skr\u00e5stivere).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det var dette forslag fra arkitekt J\u00f8rn Utzon til et vandt\u00e5rn, som borgmester Emil Andersen foretrak og som byr\u00e5det besluttede at bygge.<\/p>\n\n\n\n

Designet af vandt\u00e5rnet var inspireret af de s\u00e5kaldte fyrb\u00e5ker \u2013 s\u00f8m\u00e6rker, der bl.a. havde v\u00e6ret opstillet langs den jyske vestkyst, Kattegat\u00f8erne og den svenske sk\u00e6rg\u00e5rd.
Det havde jo relation til en gammel s\u00f8fartsby som Svaneke.<\/p>\n\n\n\n

\u201dJeg blev ikke ingeni\u00f8r, fordi jeg b\u00e5de lider af dysleksi og mangel p\u00e5 matematisk indsigt. Man skal have en god matematisk hjerne for at blive ingeni\u00f8r. Husk, at geometri er noget ganske andet. Som en kompensation for disse handicap har jeg \u00e5benbart et talent for rumsans. Jeg t\u00e6nker mig til en bygning og s\u00e5 er den f\u00e6rdig i mit hoved. Dette har jeg kunnet bruge som arkitekt. Et rygte siger, at jeg ikke kan tegne, og aldrig har kunnet. Dette kan skyldes, at jeg arbejder s\u00e5 meget med modeller. Modeller er nemlig et af de mest vidunderlige design-redskaber. Men jeg laver stadig de flotteste tegninger De kan forestille Dem. En af mine norske arkitekt-venner, Arne Korsmo, siger altid, at man skal bygge et rum, i stedet for at tegne det \u201d<\/p>J\u00f8rgen Utzon<\/cite><\/blockquote><\/figure>\n\n\n\n

Ang\u00e5ende Svaneke byr\u00e5ds vedtagelse af at bygge Utzons vandt\u00e5rn har Emil Andersen flere gange fortalt en anekdote:<\/p>\n\n\n\n

\u201dUtzons Vandt\u00e5rn er det eneste vandt\u00e5rn i Danmark, der er vedtaget af et byr\u00e5d med alle stemmer imod \u00e9n”<\/p>Emil Andersen<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

(Borgmester Emil Andersen brugte h\u00f8reapparat, der g\u00e5r en historie om, at han bare slukkede for det, da han p\u00e5 byr\u00e5dsm\u00f8det spurgte om der var nogle der ville stemme imod det forslag til vandt\u00e5rn som han \u00f8nskede.)<\/p>\n\n\n\n

Dengang i 1950erne skulle man s\u00f8ge Handelsministeriet om tilladelse til at k\u00f8be f.eks. jern n\u00e5r man skulle bygge. Danmark skulle jo bruge fremmed valuta til at betale for importen af jern.
Handelsministeriet mente, at der til byggeriet af vandt\u00e5rnet blev brugt for meget jern (armeringsjern i betonen).
Ingeni\u00f8rerne m\u00e5tte s\u00e5 beregne p\u00e5 konstruktionen igen og \u00e6ndrede lidt, og det blev besluttet at sl\u00f8jfe de 3 inderste skr\u00e5 st\u00f8tteben, s\u00e5 man ikke skulle helt bruge s\u00e5 meget armeringsjern mm.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Tegning af vandt\u00e5rnet uden de inderste st\u00f8tteben.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

T\u00e5rnet skulle bekl\u00e6des med 40 x 40 cm gr\u00e5 flade diagonale asbestplader<\/p>\n\n\n\n

Der blev s\u00e5 afholdt licitation den 16. maj 1951 p\u00e5 byggeri af et vandt\u00e5rn og p\u00e5 et vandv\u00e6rk & pumpestation<\/p>\n\n\n\n

Entrepren\u00f8r V. Jensen-Gaard, R\u00f8nne vandt entreprisen p\u00e5 at bygge vandt\u00e5rnet og firmaet Rugaard & Willert A\/S, Lyngby vandt entreprisen p\u00e5 at bygge vandv\u00e6rket-pumpestationen.
Der blev skrevet kontrakt med dem den 05. juni 1951<\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5 gik man i gang med at bygge vandt\u00e5rnet og vandv\u00e6rket.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Svaneke Vandv\u00e6rk & Pumpestation tegnet af arkitekt J\u00f8rn Utzon.
Foto Eigil Jensen<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Den lille bygning ligger lige \u00f8st for Vase\u00e5en, t\u00e6t ved Listed, det blev fredet i 2015 ved at man udvidede Svaneke Vandt\u00e5rns fredning.
Det er 6 kantet og har gr\u00e6stag.<\/p>\n\n\n\n

Fra 3 boringer \u00f8st for Vase\u00e5en t\u00e6t ved vandv\u00e6rket blev r\u00e5vandet pumpet til vandv\u00e6rket, her blev r\u00e5vandet iltet i iltningst\u00e5rnet, efter et ophold i reaktionsbassinet fortsatte vandet til 2 sandfiltre, hvor f.eks jernforbindelser filtreredes fra og det nu rene drikkevand l\u00f8b derfra ned i rentvandsbassinet, der er nedenunder vandv\u00e6rket. Fra rentvandsbeholderen i k\u00e6lderen blev drikkevandet pumpet hen til og op i Svaneke Vandt\u00e5rns vandbeholder. Drikkevandet oppe i t\u00e5rnet kunne s\u00e5 l\u00f8be af sig selv ud til forbrugerne ved hj\u00e6lp af tyngdekraften.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Svaneke Vandv\u00e6rk & Pumpestation \u2013 Utzons Vandv\u00e6rk
Hans Thygesensvej 46 A, 3740 Svaneke<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\"\"
Konstruktionstegning af Svaneke Vandt\u00e5rn<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Konstruktionstegning af Svaneke Vandt\u00e5rn<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Konstruktionstegning af Svaneke Vandt\u00e5rn, armeringsjern<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Udsnit af luftfoto Sylvest Jensen, 1951
Her er man lige g\u00e5et i gang med at starte p\u00e5 byggeriet af vandt\u00e5rnet.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Byggeriet af Svaneke Vandt\u00e5rn
Foto J\u00f8rn Klindt-Jensen
Nederst til h\u00f8jre ses hvor man bukkede armeringsjernet og bag (over) det, er det m\u00e5ske en blandemaskine til betonen man kan se.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Byggeriet af Svaneke Vandt\u00e5rn
Foto J\u00f8rn Klindt-Jensen<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Byggeriet af Svaneke Vandt\u00e5rn
Foto Holger Larsen<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Byggeriet af Svaneke Vandt\u00e5rn
Personerne fra venstre er Edvard Mortensen og Albert Riis, dern\u00e6st Henning Leth, Listed (Arbejdsformand) og Kaj Borgen, personen yderst til h\u00f8jre er pt. ukendt.
Foto Johs. Hammer<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Byggeriet af Svaneke Vandt\u00e5rn
Her er man n\u00e5et et stykke med selve st\u00f8bningen. De
refter benyttede man muligvis en slags glideforskalling, da man fortsatte med at st\u00f8be benene.
Foto Holger Larsen<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Byggeriet af Svaneke Vandt\u00e5rn
Her med \u201dreklameskilt\u201d.
Foto Holger Larsen<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Byggeriet af Svaneke Vandt\u00e5rn, her er man ogs\u00e5 ved at st\u00f8be noget af selve vandbeholderen.
Foto Holger Larsen<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Byggeriet af Svaneke Vandt\u00e5rn
Foto J\u00f8rn Klindt-Jensen<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Betonen til opf\u00f8relsen af vandt\u00e5rnet blev fremstillet p\u00e5 stedet.
Vandet til betonen skulle k\u00f8res til byggepladsen \u201dmed tankvogn\u201d, vandet var pumpet op fra bybr\u00f8nde i Svaneke. Man kan se tankvognen i n\u00e6rheden af det h\u00f8jre ben p\u00e5 det n\u00e6ste billede.
Her har man taget noget af den netop blandede beton til vandt\u00e5rnet og er ved at kontrollere om den opfylder kravspecifikationerne, der var i udbudsmaterialet til byggeriet. Mellem de kvadratiske betonpr\u00f8ve tr\u00e6kasser\/forme st\u00e5r der 2 kegler af betonen, det er “s\u00e6tm\u00e5let” p\u00e5 betonens konsistens, man skal til at m\u00e5le. S\u00e6tm\u00e5let er et tal der fort\u00e6ller hvor godt betonen flyder ud i betonformen og omkring armeringen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Byggeriet af Svaneke Vandt\u00e5rn
Foto Johs. Hammer<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Rejsegilde \/ fejring af at man har rejst \/ st\u00f8bt de 3 ben p\u00e5 vandt\u00e5rnet samt vandbeholderen.
N\u00e5r man ser p\u00e5 billedet, s\u00e5 ses det, at vandbeholderen er mindre end man umiddelbart skulle tro. Den betonflade der er i bunden er et selvst\u00e6ndigt betond\u00e6k, det er en del af den b\u00e6rende konstruktion, der ikke er i forbindelse med beholderen. Beholderens bund er 80 cm h\u00f8jere oppe.
Midterpillen med trappen er endnu ikke st\u00f8bt p\u00e5 dette tidspunkt.
Vandtankvongen ses lidt til venstre for vandt\u00e5rnets h\u00f8jre ben.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Byggeriet af Svaneke Vandt\u00e5rn
Foto Johs. Hammer (Udsnit af fotoet)<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Rejsegilde \/ fejring af at man har rejst \/ st\u00f8bt de 3 ben p\u00e5 vandt\u00e5rnet samt vandbeholderen.
Det forlyder, at Henning Leth fra Listed som var med til at bygge vandt\u00e5rnet stod p\u00e5 h\u00e6nder oppe p\u00e5 toppen af vandt\u00e5rnet.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Luftfoto Sylvest Jensen
Byggeriet af Svaneke Vandt\u00e5rn<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Byggeriet af Svaneke Vandt\u00e5rn
Her er s\u00e5 trappen til vandt\u00e5rnet blevet bygget.
Foto Holger Larsen<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Efter licitationen blev det vurderet, at prisen for de 40 x 40 cm asbestplader var h\u00f8j.
Man indgik forhandling med den lavestbydende entrepren\u00f8r V. Jensen-Gaard, R\u00f8nne om en anden og billigere l\u00f8sning. Det blev besluttet i stedet at bruge 120 x 200 cm lange flade asbestplader.
De store asbestplader blev s\u00e5 indk\u00f8bt.<\/p>\n\n\n\n

Man blev dog \u00e6ngstelig for, om de nye store asbestplader nu ogs\u00e5 var tilstr\u00e6kkelig holdbare.<\/p>\n\n\n\n

Ingeni\u00f8r Preben C. Wistisen fik s\u00e5 et forslag fra arkitekt J\u00f8rn Utzon med br\u00e6ddebekl\u00e6dning p\u00e5 klink.
Det blev ogs\u00e5 vurderet at br\u00e6ddebekl\u00e6dningen nok ville v\u00e6re lettere at reparere, n\u00e5r den tid kom.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 et byr\u00e5dsm\u00f8de den 02. maj 1952 besluttede man at vandt\u00e5rnet skulle have tr\u00e6bekl\u00e6dning<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Konstruktionstegning af Svaneke Vandt\u00e5rn med tr\u00e6bekl\u00e6dning
S\u00e5dan blev s\u00e5 den endelige udformning af Utzons vandt\u00e5rn \u2013 det er dette der blev bygget og stadig st\u00e5r her.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Svaneke Vandv\u00e6rk & Pumpestation (Utzons vandv\u00e6rk) blev indviet i ultimo 1951
Indtil vandt\u00e5rnet blev bygget helt f\u00e6rdigt, var der monteret et hydroforanl\u00e6g i vandv\u00e6rket, s\u00e5 vandet kunne trykkes ud til forbrugerne<\/p>\n\n\n\n

Svaneke Vandt\u00e5rn (Utzons vandt\u00e5rn) blev indviet i ultimo 1952<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Luftfoto Sylvest Jensen 1953, med Svaneke Vandt\u00e5rn f\u00f8r parcelhuskvarterene Albret Wolfsensgade, Dyrl\u00e6ge J\u00fcrgensensgade og Gryneparken blev etableret.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Da Svaneke langt om l\u00e6nge havde f\u00e5et \u201drindende vand\u201d vandv\u00e6rksvand, opstod der snart vandforsyningsproblemer, de 3 vandboringer \u00f8st for Vase\u00e5en t\u00e6t ved vandv\u00e6rket havde sv\u00e6rt ved at levere den m\u00e6ngde vand, der blev behov for. (Folks forbrug af drikkevand steg nok ogs\u00e5 en hel del, n\u00e5r det var s\u00e5 let bare at \u00e5bne for hanen).
S\u00e5 vandt\u00e5rnet l\u00f8b ofte tom, dets volumen p\u00e5 120 m3 – 120.000 liter er med nutidens \u00f8jne relativt lille. Der blev s\u00e5 lige i starten af 1960erne boret efter mere vand nogle steder i Svaneke n\u00e6romr\u00e5de. Man fandt ogs\u00e5 mere vand og de nye boringer blev koblet p\u00e5.
Men der opstod stadigv\u00e6k j\u00e6vnligt vandforsyningsproblemer.<\/p>\n\n\n\n

Det n\u00e6rliggende lille fiskerleje Listed, som l\u00e5 i Ibsker kommune \u00f8nskede ogs\u00e5 at f\u00e5 \u201drindende vand\u201d vandv\u00e6rksvand. Der blev rettet foresp\u00f8rgsel til Svaneke kommune om at f\u00e5 vand fra Svaneke vandforsyning. \u00d8nsket blev im\u00f8dekommet p\u00e5 de samme vilk\u00e5r og priser som i Svaneke.<\/p>\n\n\n\n

Dette var s\u00e5 sent som i 1966-1967 at Listed fik \u201drindende vand\u201d vandv\u00e6rksvand.
Enkelte huse i Listed havde elektriske vandpumper tilknyttet deres egne br\u00f8nde p\u00e5 det tidspunkt.<\/p>\n\n\n\n

Denne udvidelse af b\u00e5de ledningsnettet og af antal vandforbrugere gjorde det ikke bedre p\u00e5 problemet med at vandbeholderen i vandt\u00e5rnet ofte l\u00f8b tom.
Der blev boret flere vandboringer til Svaneke vandforsyning, men de nye boringer kunne stadig ikke helt levere en stabil vandforsyning, specielt ikke om sommeren.<\/p>\n\n\n\n

I 1970 blev Svaneke k\u00f8bstad en del af den nye Nex\u00f8 kommune ved kommunalreformen.
Kommunalbestyrelsen i den nye storkommune vedtog at anl\u00e6gge en hovedledning fra Nex\u00f8 vandv\u00e6rk til Svaneke, den blev f\u00e6rdigetableret i 1974.<\/p>\n\n\n\n

Der blev anlagt en stor h\u00f8jdebeholder i Ibsker i 1988.
Derefter har der v\u00e6ret en stabil vandforsyning i Svaneke<\/p>\n\n\n\n

Med den nye store h\u00f8jdebeholder og med ledningsforbindelsen til Nex\u00f8, var der ikke rigtig l\u00e6ngere brug for Svaneke vandt\u00e5rn og det blev taget ud af drift i 1988 og Svaneke vandv\u00e6rk & Pumpestation blev sat p\u00e5 standby.<\/p>\n\n\n\n

Nu er ogs\u00e5 Nex\u00f8 vandv\u00e6rk nedlagt og drikkevandet som vi har i hanen i Svaneke kommer helt fra Sm\u00e5lyngsvandv\u00e6rket i Pedersker.<\/p>\n\n\n\n

Oppe i den \u00f8verste del af Svaneke vandt\u00e5rn er der nu mobilantenner, og p\u00e5 den m\u00e5de har man undg\u00e5et en h\u00f8j antennemast<\/p>\n\n\n\n

I koldkrigstiden fungerede Svaneke Vandt\u00e5rn som en af udkigst\u00e5rnene for luftmeldetjenesten.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Danmarks Nationalbank udsendte den 02. august en ny 20 kr. m\u00f8nt i t\u00e5rnserien med billedhugger, professor Morten Str\u00e6des motiv af Svaneke Vandt\u00e5rn p\u00e5 den ene side og dronning Margrethe II p\u00e5 den anden
. Der er pr\u00e6get 
1.000.000 stk<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n
\"\"
Arkitekt J\u00f8rn Utzon
Foto Ulf Nilsen \/ Ritzau Scanpix<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Arkitekt J\u00f8rn Utzon poserer for fotografen i sit hjem i Helleb\u00e6k med et foto af Svaneke Vandt\u00e5rn i
baggrunden.
Det er tirsdag den 29. januar 1957.
Utzon har hidkaldt fotografen, da han tidligere samme dag har modtaget et telegram fra Sydney i Australien med oplysningen om, at han har vundet f\u00f8rstepr\u00e6mie i den internationale arkitektkonkurrence om Sydney Opera House.
<\/p>\n\n\n\n

Blev Svaneke Vandt\u00e5rn tegnet af arkitekt J\u00f8rn Utzon allerede i 1946?<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

I flere kilder er det oplyst, at Svaneke Vandt\u00e5rn er tegnet i 1946, det virker umiddelbart lidt underligt.
Og svaret p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let belyses lidt n\u00e6rmere via dette Link<\/a><\/p>\n\n\n\n

Lidt \u00f8vrige links med diverse info om Svaneke Vandt\u00e5rn og Vandv\u00e6rk.<\/strong><\/p>\n\n\n\n