{"id":176,"date":"2021-12-06T12:04:32","date_gmt":"2021-12-06T11:04:32","guid":{"rendered":"https:\/\/svanekesvenner.wordpress.com\/?page_id=176"},"modified":"2021-12-06T12:04:32","modified_gmt":"2021-12-06T11:04:32","slug":"svanemollen","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/svanekesvenner.dk\/index.php\/om-byforeningen\/svanemollen\/","title":{"rendered":"Svanem\u00f8llen"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

Svanem\u00f8llen med tilh\u00f8rende bolig er opf\u00f8rt i 1856. Det er en s\u00e5kaldt “hollandsk” m\u00f8lle, der har en anden udformning og fungerer anderledes end de flere hundrede \u00e5r \u00e6ldre stubm\u00f8ller. M\u00f8llen er opf\u00f8rt af m\u00f8llebygger Christian Sommer helt i tr\u00e6, i \u00f8vrigt p\u00e5 et tidspunkt, da Svaneke i forvejen havde fire m\u00f8ller, s\u00e5 behovet m\u00e5 have v\u00e6ret stort. Det var ti “agtv\u00e6rdige” Svanekeborgere, som stod for m\u00f8llens opf\u00f8relse. Af tr\u00e6m\u00f8ller er der i dag kun bevaret fire p\u00e5 Bornholm. De andre “hollandske” m\u00f8ller er opf\u00f8rt af tegl eller kampesten. M\u00f8llen var fra opf\u00f8relsen bekl\u00e6dt med egesp\u00e5n – hvilket var og er dyrt – og den var i det hele taget af meget h\u00f8j bygningsm\u00e6ssig kvalitet. Den er ikke helt typisk bornholmsk, da den i opbygningen har l\u00e5nt tr\u00e6k “ovrefra”. Bl.a. har den et “lorrisloft” til hejsev\u00e6rkerne, hvilket ikke er normalt p\u00e5 Bornholm. M\u00f8llen blev bygget p\u00e5 et tidspunkt, hvor man begyndte at bruge sigte- og skallekv\u00e6rn. Hidtil var hveden, og al anden s\u00e6d blevet malet med skallen p\u00e5, og skallerne kunne ikke fjernes fra det f\u00e6rdige produkt – melet. Det gav groft br\u00f8d, hvis man da ikke inden bagningen brugte en h\u00e5ndsigte. Det var et kolossalt teknologisk fremskridt.<\/p>\n\n\n\n

M\u00f8llen var dyr at bygge, s\u00e5 allerede i 1861 afh\u00e6ndede de “agtv\u00e6rdige” investorer den til skibskaptajn Hans Anker Kofoed fra Sj\u00e6leg\u00e5rd ved Ypnasted (7 km nord for Svaneke), som udvidede den med landbrug omkring m\u00f8llen. I 1885 overtog s\u00f8nnen, der ogs\u00e5 hed Hans Anker, m\u00f8llen og indrettede et bageri i tilknytning til stedet, hvilket i \u00f8vrigt var meget almindeligt ved de bornholmske m\u00f8ller. M\u00f8llens teknik for\u00f8gedes i de kommende \u00e5r, og under f\u00f8rste Verdenskrig (1914-18) blev den ogs\u00e5 leverand\u00f8r af elektricitet til Svaneke. I 1920 blev Svanem\u00f8llen overtaget af bagermester Frederiksen, som i 1958 solgte den til “Byforeningen Svanekes Venner” for 3000 kr. Den industrielle udvikling i samfundet havde overhalet de gamle m\u00f8ller, men byen besad med Svanem\u00f8llen et stykke enest\u00e5ende kulturhistorie, som det gjaldt at v\u00e6rne om, ikke mindst fordi m\u00f8ller i hundredvis landet over blev revet ned i disse \u00e5r. M\u00f8llen var ved overtagelsen i meget ringe stand, bl.a. var bekl\u00e6dningen med egesp\u00e5n g\u00e5et til og erstattet med tagpap. Takket v\u00e6re en enest\u00e5ende indsats fra Byforeningens side, blev m\u00f8llen kyndigt istandsat med hj\u00e6lp fra Nationalmuseet (bl.a. kom der nye sp\u00e5n p\u00e5 hele m\u00f8llen i 1962). Og stadig foretages de n\u00f8dvendige – og kostbare – reparationer, s\u00e5 Svanem\u00f8llen st\u00e5r som en fornem repr\u00e6sentant for dansk m\u00f8llebyggeri – selvom den h\u00f8rer til den “hollandske” type. Svanem\u00f8llen er bygningsfredet.<\/p>\n\n\n\n

Svanem\u00f8llen skal have ny sp\u00e5nbekl\u00e6dning<\/h2>\n\n\n\n

Foreningen Svanekes Venner har valgt at opdele udskiftningen af sp\u00e5nbekl\u00e6dningen i to omgange, idet det i f\u00f8rste omgang ikke lykkedes at skaffe midler til alle 8 sider.<\/p>\n\n\n\n

Der er et budget p\u00e5 1.150.000 kr. til f\u00f8rste fase.<\/p>\n\n\n\n

Der er indtil oktober 2013 givet tilsagn om st\u00f8tte fra:<\/p>\n\n\n\n