Svaneke var den sidste købstad i Danmark, der fik ”rindende vand” / vandværksvand.
Det var så sent som i 1951 ! hvor de første forbrugere bare kunne åbne for hanen og få vandværksvand.

I det nærliggende lille fiskerleje Aarsdale fik de ”rindende vand” / vandværksvand i 1911 da de etablerede et andelsvandværk.
Nabokøbstaden Nexø fik kommunalt vandværk allerede i 1910

Men byrådet i Svaneke mente, at det var for dyrt, at det ikke kunne lade sig gøre, fordi der var klippe i undergrunden, samt at det var godt nok det vi havde.

Sådan fik man vand indtil 1951 i Svaneke, enten fra sin egen brønd eller fra nogle fælles bybrønde.
Nogle enkelte huse havde elektriske vandpumper tilknyttet deres brønde på det tidspunkt.
Man oplevede ofte at brøndene løb tørre om specielt om somrene.
Man kan stadig se nogle bybrønde rundt omkring i byen.

Der var tiltag til at få et vandværk nogle gange, f.eks fik kommunen gravet/sprængt nogle brønde i 1915 i Svaneke by og i dens umidelbare nærhed, det var som led i en undersøgelse om evt. at få et vandværk, men byrådets beslutning efterfølgende blev dog, at det var for dyrt osv.…

Blandt borgerne var der en del, der ønskede et vandværk, men ved hvert kommunalvalg var der ikke flertal for et sådant.

I 1949 var der dog nogle borgere, der tog sagen lidt i egen hånd.
De fik kontakt til en konsortium der kunne lave vandforsyningsanlæg.
Deri var en ingeniør der lavede et skitseprojekt til Svaneke og en entreprenør der kom med en pris på anlægget.
Borgerne i Svaneke kunne så tilmelde sig til dette andelsvandværk.
Det blev til en ret høj tilslutningsprocent.
På et borgermøde på Hotel Østersøen den 16. marts 1950 om etableringen, blev det dog besluttet at opfordre byrådet til at etablere et kommunalt vandværk.

På byrådsmødet som det nyvalgte byråd holdt den 19. april i 1950, besluttede man at etablere et kommunalt vandværk.
Man ”overtog andelsvandværksprojektet” og skrev kontrakt med entreprenør og civilingeniør Chr. Jensen, Bramdrupdam pr. Kolding vedrørende boringerne samt ledningsanlægget dvs. hovedvandledningerne og stikledningerne.

Om et evt. vandtårn og om vandværk & pumpestation skulle behandles på senere møder.
Der blev samtidigt skrevet kontrakt med civilingeniørerne Preben C. Wistisen og Jørn Klindt-Jensen som projekterende og tilsynsførende ingeniører for anlægget.
Det var den 36 årige nyvalgte borgmester Emil Andersen der kunne underskrive aftalerne.

Arbejdet blev så påbegyndt med gravninger og sprængninger i gaderne og nedlægning af vandledninger, samt boring efter vand.

Der var så en del diskussion blandt byrådsmedlemmerne om for og imod – skulle man have et vandtårn/højdebeholder – eller om man kunne nøjes med et hydroforanlæg, der kunne trykke vandet ud til forbrugerne og så derved spare byggeriet af et vandtårn/højdebeholder.

Med et hydroforanlæg så forholder det sig sådan, at hvis elforsyningen svigter, så har man heller ikke noget drikkevand.
Med et vandtårn/højdebeholder har man en ”reserve” en vis mængde vand, som der kan bruges af og drikkevandet løber fra beholderen af sig selv ud til forbrugeren ved hjælp af tyngdekraften.

Vedrørende udseendet samt placeringen af et vandtårn/højdebeholder var der også en hel del diskussion blandt byrådsmedlemmerne om.
Nogle mente for eksempel, at det skulle være en traditionel rund eller evt. firkantet rød murstensbygning med skydeskår og det hele.

Borgmester Emil Andersen havde den mening, at et sådant byggeri skulle jo stå her i mange år og så skulle det ikke bare være en almindelig og kedelig bygning, det skulle være noget specielt og det skulle være en rigtig arkitekt, der skulle tegne det.

Borgmester Emil Andersen spurgte så ingeniør Preben C. Wistisen om at få nogle arkitekt forslag på et vandtårn.
Ingeniør Preben C. Wistisen kendte arkitekt Jørn Utzon, som han tidligere havde haft et tegnestuesamarbejde med. Wistisen brugte også Utzon nu og da til nogle forskellige projekter.
De kendte også hinanden fra de unge dage, da de havde gået i parallelklasse i Katedralskolen i Aalborg. Så det var helt naturligt for Wistisen at spørge Utzon.

Borgmester Emil Andersen fik så 4 – 5 forskellige modeller af vandtårne mm. fra den 33 årige arkitekt Jørn Utzon.

Emil Andersen forelskede sig straks i et af forslagene.

Det var dette forslag fra arkitekt Jørn Utzon til et vandtårn, som borgmester Emil Andersen foretrak og som byrådet besluttede at bygge.

Designet af vandtårnet var inspireret af de såkaldte fyrbåker – sømærker, der bl.a. havde været opstillet langs den jyske vestkyst, Kattegatøerne og den svenske skærgård.
Det havde jo relation til en gammel søfartsby som Svaneke.

”Jeg blev ikke ingeniør, fordi jeg både lider af dysleksi og mangel på matematisk indsigt. Man skal have en god matematisk hjerne for at blive ingeniør. Husk, at geometri er noget ganske andet. Som en kompensation for disse handicap har jeg åbenbart et talent for rumsans. Jeg tænker mig til en bygning og så er den færdig i mit hoved. Dette har jeg kunnet bruge som arkitekt. Et rygte siger, at jeg ikke kan tegne, og aldrig har kunnet. Dette kan skyldes, at jeg arbejder så meget med modeller. Modeller er nemlig et af de mest vidunderlige design-redskaber. Men jeg laver stadig de flotteste tegninger De kan forestille Dem. En af mine norske arkitekt-venner, Arne Korsmo, siger altid, at man skal bygge et rum, i stedet for at tegne det ”

Jørgen Utzon

Angående Svaneke byråds vedtagelse af at bygge Utzons vandtårn har Emil Andersen flere gange fortalt en anekdote:

”Utzons Vandtårn er det eneste vandtårn i Danmark, der er vedtaget af et byråd med alle stemmer imod én”

Emil Andersen

(Borgmester Emil Andersen brugte høreapparat, der går en historie om, at han bare slukkede for det, da han på byrådsmødet spurgte om der var nogle der ville stemme imod det forslag til vandtårn som han ønskede.)

Dengang i 1950erne skulle man søge Handelsministeriet om tilladelse til at købe f.eks. jern når man skulle bygge. Danmark skulle jo bruge fremmed valuta til at betale for importen af jern.
Handelsministeriet mente, at der til byggeriet af vandtårnet blev brugt for meget jern (armeringsjern i betonen).
Ingeniørerne måtte så beregne på konstruktionen igen og ændrede lidt, og det blev besluttet at sløjfe de 3 inderste skrå støtteben, så man ikke skulle helt bruge så meget armeringsjern mm.

Tårnet skulle beklædes med 40 x 40 cm grå flade diagonale asbestplader

Der blev så afholdt licitation den 16. maj 1951 på byggeri af et vandtårn og på et vandværk & pumpestation

Entreprenør V. Jensen-Gaard, Rønne vandt entreprisen på at bygge vandtårnet og firmaet Rugaard & Willert A/S, Lyngby vandt entreprisen på at bygge vandværket-pumpestationen.
Der blev skrevet kontrakt med dem den 05. juni 1951

Og så gik man i gang med at bygge vandtårnet og vandværket.

Den lille bygning ligger lige øst for Vaseåen, tæt ved Listed, det blev fredet i 2015 ved at man udvidede Svaneke Vandtårns fredning.
Det er 6 kantet og har græstag.

Fra 3 boringer øst for Vaseåen tæt ved vandværket blev råvandet pumpet til vandværket, her blev råvandet iltet i iltningstårnet, efter et ophold i reaktionsbassinet fortsatte vandet til 2 sandfiltre, hvor f.eks jernforbindelser filtreredes fra og det nu rene drikkevand løb derfra ned i rentvandsbassinet, der er nedenunder vandværket. Fra rentvandsbeholderen i kælderen blev drikkevandet pumpet hen til og op i Svaneke Vandtårns vandbeholder. Drikkevandet oppe i tårnet kunne så løbe af sig selv ud til forbrugerne ved hjælp af tyngdekraften.

Betonen til opførelsen af vandtårnet blev fremstillet på stedet.
Vandet til betonen skulle køres til byggepladsen ”med tankvogn”, vandet var pumpet op fra bybrønde i Svaneke. Man kan se tankvognen i nærheden af det højre ben på det næste billede.
Her har man taget noget af den netop blandede beton til vandtårnet og er ved at kontrollere om den opfylder kravspecifikationerne, der var i udbudsmaterialet til byggeriet. Mellem de kvadratiske betonprøve trækasser/forme står der 2 kegler af betonen, det er “sætmålet” på betonens konsistens, man skal til at måle. Sætmålet er et tal der fortæller hvor godt betonen flyder ud i betonformen og omkring armeringen.

Rejsegilde / fejring af at man har rejst / støbt de 3 ben på vandtårnet samt vandbeholderen.
Når man ser på billedet, så ses det, at vandbeholderen er mindre end man umiddelbart skulle tro. Den betonflade der er i bunden er et selvstændigt betondæk, det er en del af den bærende konstruktion, der ikke er i forbindelse med beholderen. Beholderens bund er 80 cm højere oppe.
Midterpillen med trappen er endnu ikke støbt på dette tidspunkt.
Vandtankvongen ses lidt til venstre for vandtårnets højre ben.

Rejsegilde / fejring af at man har rejst / støbt de 3 ben på vandtårnet samt vandbeholderen.
Det forlyder, at Henning Leth fra Listed som var med til at bygge vandtårnet stod på hænder oppe på toppen af vandtårnet.

Efter licitationen blev det vurderet, at prisen for de 40 x 40 cm asbestplader var høj.
Man indgik forhandling med den lavestbydende entreprenør V. Jensen-Gaard, Rønne om en anden og billigere løsning. Det blev besluttet i stedet at bruge 120 x 200 cm lange flade asbestplader.
De store asbestplader blev så indkøbt.

Man blev dog ængstelig for, om de nye store asbestplader nu også var tilstrækkelig holdbare.

Ingeniør Preben C. Wistisen fik så et forslag fra arkitekt Jørn Utzon med bræddebeklædning på klink.
Det blev også vurderet at bræddebeklædningen nok ville være lettere at reparere, når den tid kom.

På et byrådsmøde den 02. maj 1952 besluttede man at vandtårnet skulle have træbeklædning

Svaneke Vandværk & Pumpestation (Utzons vandværk) blev indviet i ultimo 1951
Indtil vandtårnet blev bygget helt færdigt, var der monteret et hydroforanlæg i vandværket, så vandet kunne trykkes ud til forbrugerne

Svaneke Vandtårn (Utzons vandtårn) blev indviet i ultimo 1952

Da Svaneke langt om længe havde fået ”rindende vand” vandværksvand, opstod der snart vandforsyningsproblemer, de 3 vandboringer øst for Vaseåen tæt ved vandværket havde svært ved at levere den mængde vand, der blev behov for. (Folks forbrug af drikkevand steg nok også en hel del, når det var så let bare at åbne for hanen).
Så vandtårnet løb ofte tom, dets volumen på 120 m3 – 120.000 liter er med nutidens øjne relativt lille. Der blev så lige i starten af 1960erne boret efter mere vand nogle steder i Svaneke nærområde. Man fandt også mere vand og de nye boringer blev koblet på.
Men der opstod stadigvæk jævnligt vandforsyningsproblemer.

Det nærliggende lille fiskerleje Listed, som lå i Ibsker kommune ønskede også at få ”rindende vand” vandværksvand. Der blev rettet forespørgsel til Svaneke kommune om at få vand fra Svaneke vandforsyning. Ønsket blev imødekommet på de samme vilkår og priser som i Svaneke.

Dette var så sent som i 1966-1967 at Listed fik ”rindende vand” vandværksvand.
Enkelte huse i Listed havde elektriske vandpumper tilknyttet deres egne brønde på det tidspunkt.

Denne udvidelse af både ledningsnettet og af antal vandforbrugere gjorde det ikke bedre på problemet med at vandbeholderen i vandtårnet ofte løb tom.
Der blev boret flere vandboringer til Svaneke vandforsyning, men de nye boringer kunne stadig ikke helt levere en stabil vandforsyning, specielt ikke om sommeren.

I 1970 blev Svaneke købstad en del af den nye Nexø kommune ved kommunalreformen.
Kommunalbestyrelsen i den nye storkommune vedtog at anlægge en hovedledning fra Nexø vandværk til Svaneke, den blev færdigetableret i 1974.

Der blev anlagt en stor højdebeholder i Ibsker i 1988.
Derefter har der været en stabil vandforsyning i Svaneke

Med den nye store højdebeholder og med ledningsforbindelsen til Nexø, var der ikke rigtig længere brug for Svaneke vandtårn og det blev taget ud af drift i 1988 og Svaneke vandværk & Pumpestation blev sat på standby.

Nu er også Nexø vandværk nedlagt og drikkevandet som vi har i hanen i Svaneke kommer helt fra Smålyngsvandværket i Pedersker.

Oppe i den øverste del af Svaneke vandtårn er der nu mobilantenner, og på den måde har man undgået en høj antennemast

I koldkrigstiden fungerede Svaneke Vandtårn som en af udkigstårnene for luftmeldetjenesten.

Arkitekt Jørn Utzon poserer for fotografen i sit hjem i Hellebæk med et foto af Svaneke Vandtårn i
baggrunden.
Det er tirsdag den 29. januar 1957.
Utzon har hidkaldt fotografen, da han tidligere samme dag har modtaget et telegram fra Sydney i Australien med oplysningen om, at han har vundet førstepræmie i den internationale arkitektkonkurrence om Sydney Opera House.

Blev Svaneke Vandtårn tegnet af arkitekt Jørn Utzon allerede i 1946?

I flere kilder er det oplyst, at Svaneke Vandtårn er tegnet i 1946, det virker umiddelbart lidt underligt.
Og svaret på spørgsmålet belyses lidt nærmere via dette Link

Lidt øvrige links med diverse info om Svaneke Vandtårn og Vandværk.

• 60 års jubilæum
• Fødselsdag, – tilbageblik på vandforstyningen
• Pressemeddelelse om navngivning af Jørn Utzons Sti
• Navngivning af Jørn Utzons Sti
• Renovering af de 2 Jørn Utzon bygninger på Bornholm i 2012
• Pressemeddelelse om fredning af Svaneke Vandværk & Pumpestation
• Fredningsag Utzons vandtårn og vandværk/pumpestation – Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside FBB
• Svaneke Vandværk & Pumpestation – lidt fotos og konstruktionstegninger
• Utzon og Svaneke
• “Utzon passagerly” i Svaneke

Kilder:
Svaneke Arkiv
Ø-arkivet
Dagbladet Bornholmeren
Dagbladet Bornholms Tidende

Billeder tilhører Svaneke Arkiv

Info om Jørn Utzon

Utzon center