Svanekes Venner: Efterlysning af malerier malet af ”SMIL” – Emil Malmgren-Hansen
SMIL var en farverig personlighed, erhvervsdrivende, kunstner, instruktør og skuespiller, der med sin mangfoldighed og talent i gennem en menneskealder satte sit store særpræg på Svaneke og byens kulturliv.
I forbindelse med 100-året for SMIL’s fødselsdag mandag den 5. februar 2024, vil Svanekes Venner gerne lave en udstilling over 4 dage med malerier udført af SMIL.
Vi efterlyser malerier, som er i privateje i Svaneke og omegn, som vi gerne vil udstille i Byrådssalen på Svaneke Rådhus.
Hvis I gerne vil udlåne et eller flere malerier til udstillingen, kan I indlevere dem på Svaneke Rådhus, Storegade 24, venstre indgangsdør:
Tirsdag den 16. januar 2024 fra kl. 19.00 – 22.00.
Tirsdag den 23. januar 2024 fra kl. 19.00 – 22.00.
Tirsdag den 30. januar 2024 fra kl. 19.00 – 22.00.
Har I ikke selv mulighed for at aflevere malerierne på Svaneke Rådhus, kan I sende en mail til Svanekes Venner på: post@svanekesvenner.dk – så kan vi aftale nærmere om afhentning af malerierne!
Vi håber, at vi får indleveret mange malerier, så alle i Svaneke kan få fornøjelsen af at se et bredt udsnit af malerier udført af SMIL.
Vi vil sende et Nyhedsbrev, hvor vi vil oplyse om flere forskellige events, som vil finde sted i forbindelse med 100-året for SMIL, herunder tid og sted for udstillingen på Svaneke Rådhus.
På forhånd tak!
Byforeningen Svanekes Venner