UDSTILLINGER PÅ SVANEKE RÅDHUS

Udstilling med motiver fra Svaneke, som kan inspirere til en tur rundt i Danmarks smukkeste købstad

Byforeningen Svanekes Venner inviterer til en unik særudstilling

i Byrådssalen på 1. sal på Svaneke Rådhus, Storegade 24, højre indgangsdør. 

Lørdag den 10. – søndag den 11. juni 2023 fra kl. 14.00 – 16.00.

Udvalgte malerier og billeder – med uddybende oplysninger om kunstnerne – fra foreningens omfattende historiske arkiv med bornholmske kunstnere og fotografer.

Hvad har Svaneke at byde på?

Byen blev kåret til Danmarks smukkeste købstad i 2013 og fik i 1975 europæisk guldmedalje for bybevarelse.

Byen er berømt for sine røde tegltage på de gamle små fiskerhuse og købmandsgårde med bindingsværk, de smukke naturhavne, sin hollandske mølle, Danmarks ældste Stubmølle, gamle stengærder, bypumper og gænger. Og sidst, men ikke mindst: Svaneke Vandtårn, tegnet af arkitekten, Jørn Utzon, kendt for Operahuset i Sydney.

Udstillingen er gratis og alle er velkomne!

Arrangør: Byforeningen Svanekes Venner.

Åbent for besøg i det tidligere Ting- og Arresthus i Svaneke

Byforeningen Svanekes Venner inviterer indenfor i Svaneke Ting- og Arresthus Museum 

i stuetagen på Svaneke Rådhus, Storegade 24, højre indgangsdør. 

Lørdag den 10. – søndag den 11. juni 2023 fra kl. 14.00 – 16.00.

Museet byder på et spændende besøg i den gamle byrådssal, fængselsceller og fangegårde med gammeldags lokum og bryggers. Herfra er der udgang til den gamle Rådhushave, som indeholder en række spændende træer, buske, krydder- og lægeurter samt yderligere informationstavler om Svaneke Købstad, æresborgere mv. 

Inde i selve museet er der udstillingsmontrer med historiske genstande og effekter som f.eks. politiknipler, -kasketter, -fløjter, -skilte, -stempler, bøger og hæfter med ordensreglementer osv.

Endelig er der en række informationstavler, som fortæller detaljeret om Ting- og Arresthusets historie og virke, indretning og ombygning igennem tiderne af byrådssal, domstol, fængselsceller, fangegårde, politistation og arrestforvarerbolig gennem mere end 125 år.

I Byrådssalen er der en unik særudstilling med motiver fra Svaneke, som kan inspirere til en tur rundt i Danmarks smukkeste købstad

Besøget i museet er gratis og alle er velkomne!

Arrangør: Byforeningen Svanekes Venner.

Stormfloden i 1872

I anledning af 150-året for Stormfloden i 1872 har Byforeningen Svanekes Venner en udstilling over 3 dage i Byrådssalen på Svaneke Gamle Rådhus, Storegade 24, 1. sal.

Fredag den 11. november 2022 kl. 18.00 – 20.00

Lørdag den 12. november 2022 kl. 14.00 – 16.00

Søndag den 13. november 2022 kl. 10.00 – 12.00.

Med udgangspunkt i 150-året for den store stormflodskatastrofe i Svaneke i 1872 vil udstillingen tage os på en tidsrejse fra 1818 og et stykke ind i fremtiden!

Via nogle af de mest voldsomme stormfloder, orkaner, snestorme og overisninger i blandt andet 1872, 1904, 1979, 1987, 2010 og 2020 vil udstillingen i tekst, tal og billeder beskrive de prøvelser, som Svaneke og dets indbyggere i mere end 150 år har været udsat for.

De store fragtskibe, som sejlede i rutefart mellem København og Svaneke, de mange nye og store trawlere og fiskerbåde, lodsning af stigende mængder af bl.a. torsk og sild krævede, at havnen også blev udvidet på land med fryse- og ishuse, men også sikret med nye moler. Da man endelig fik opført ydermolen, var såvel de store fragtskibe, fisk, trawlere og større fiskerbåde forsvundet, så havnen i dag kun benyttes af lystsejlere!

Hvis fremtiden i Svaneke byder på hyppigere og mere voldsomt vejr, overisninger eller stigning i vandstanden i Østersøen bl.a. grundet afsmeltning af indlandsisen. Hvordan sikrer vi så vore havne, lavtliggende områder, udsatte huse og bygninger? På nogle af plancherne i udstillingen, vil nogle danske klimaforskere give deres bud på, hvad stigende vandstand og mere ustadigt vejr vil betyde for kystnære områder i fremtiden.

Udstillingen er gratis og alle er velkomne!

Sådan så der ud ud på Gruset ved havnen i Svaneke efter den store stormflod i 1979.
Bygningerne huser i dag bl.a. Christiansøpigens Sild.